Det Norske Akademis Ordbok

hennes

hennes 
determinativ (possessiv); tradisjonelt: eiendomspronomen
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[he`n:əs]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
utvidet form med genitivs-s av henne, svekket form av norrønt hennar, genitiv til norrønt hon; se hun; jf. våres, deres
BETYDNING OG BRUK
1 
eieform til hun
EKSEMPLER
  • hennes løfte er godt nok for meg
  • kjolen hennes er skrukkete
SITATER
  • din rige lady er lys som en vår, hendes hånd er som silke fin
     (Henrik Ibsen Digte 97 1875)
  • midt ude i en eng staar en ensom ko … Hendes ryg og kryds danner vandskillet for bækker, som strømmer stridelig nedover begge sider af hendes krop
     (Nils Kjær Samlede Skrifter V 67)
  • «Jeg fraber mig videre samtale med en person af hendes simple kaliber, madam!»
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 57 1916)
     | nedlatende i tiltale
  • saa var det at holde øie med ternen og ligge og lye efter skriket hendes
     (Gabriel Scott Kilden 50 1918)
  • dialektalt
     
    heder og ære over henner, henners hus og henners prima mat
     (H. Wiers-Jenssen Jan Herwitz 39 1943)
  • kanskje det er like mye for hennes skyld at vi tar disse turene
     (Cathrine Knudsen Jeg kunne vært et menneske LBK 2011)
2 
som bestemmer foran en kongelig e.l. tittel, i ærbødig tiltale og omtale
 | etter tysk og fransk forbilde
EKSEMPLER
  • Hennes Majestet Dronning Sonja
  • Hennes Kongelige Høyhet Kronprinsessen
  • Hennes Nåde
     | se nåde