våres - Det Norske Akademis ordbok

Likt stavede oppslagsord

våres

determinativ (possessiv); tradisjonelt: eiendomspronomen

Informasjon

FULL BOKMÅLSNORM

UTTALE[vå:`rəs]

Uttale-veiledning

ETYMOLOGI

utvidet form med genitivs-s av vår; i enkelte tilfeller dansk form vores; jf. deres

BETYDNING OG BRUK

dialektalt, eieform til vi

| jf. vår

SITATER

hans pande som vores er klar

(Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 310)
vi [hadde] grædt saa sterkt og saa længe, fordi vi i den lange tid skulle undvære vores Hjalmar

(Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1831−1847 37)
vores «kammerherre» … frøs vist forfærdeligt

(Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1831−1847 94)
skidt er det med musiken voresses

(Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 207)
vores [fjøs] er meget større

(P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 261 1879)
med Cathrine til kirkegaarden … hvor vores Regnald hviler

(Halfdan Kjerulfs dagbøker for årene 1833, 1840, 1850, 1851 314)
jf. boktittelen

Vi og Voreses

(Sfinx 1899)
vores opgang er endda værre

(Sigrid Undset Jenny 69 1911)
mamman vores ligger inde og sover middag hun

(Sigrid Undset Vaaren 337 1914)
vi har jo tat ‘an som vores egen jo

(Sigrid Undset De kloge jomfruer 73 1918)
den gamle heimen vaares [ligger] svart og øde

(Knut Hamsun August I 87 1930)
rett foran øya våres

(Bjørn Gunnar Olsen Ved fjellets fot 43 1984)
han er ikke far våres etter dette

(Jørgen Gunnerud Håvard den halte 48 2004)

Siter denne ordartikkelen