Det Norske Akademis Ordbok

ben

Likt stavede oppslagsord
ben 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLbent
nøytrum
bent
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[be:n]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form ben, fra norrønt beinn 'rett, rak, lett, grei' eller norsk bein; jf. islandsk beinn, færøysk beinur; trolig beslektet med ben (substantiv)
BETYDNING OG BRUK
1 
rett (adjektiv, adverb)
SITATER
  • det var en ganske rask kuling bent imod
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 71 1865)
  • her gaar [veien] bent frem uden at bry sig om de opspirende smaagraner, der staa gjemte under snedækket
     (Nicolai Ramm Østgaard Fra Skov og Fjeld 152 1858)
  • bent på kongen gik han langsomt
     (Bjørnstjerne Bjørnson Arnljot Gelline 93 1870)
  • en dygtig kar kunde sagtens komme derop, om han end ikke netop gik bene vejen
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 228)
  • trærne var høje og bent voksne
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 275)
  • jeg vil bent til Hægstad fare
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 26)
  • «Bent efter skarven, naar den flyver til havs, saa holder du ret kaas,» sagde kallen
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 58 1879)
  • I [kan] endda se lidt af høieste Spiraasen bent op for Skaug
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 90 1879)
  • ungdommen [tendte] Sankt Hans-baal. Røgen steg bent op og ilden flammede blegt
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 235 1882)
  • pandens furer, der var saa bene som streger
     (Amalie Skram Samlede Værker II 240)
  • staar [skiltet] beint …?
     (Knut Hamsun Rosa 90 1908)
  • den bene vei op til møllen
     (Knut Hamsun Segelfoss By I 14 1915)
  • substantivert, dialektalt
     
    de fra Lonstuen maatte skille lag straks for at gaa benste
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 88)
     | strakeste veien, snarveien
  • [han] gik bent forbi
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 43 1917)
  • Trond satte sig stum bent ned paa en kasse
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast I 24 1918)
  • [jeg] revet fra den bene sti blev av saa stride strømme
     (Nils Collett Vogt Digte i utvalg 66 1919)
  • overført
     
    i to aar har hun nu holdt fast ved Erlend bent imot Eder
     (Sigrid Undset Kransen 305 1920)
  • han svømmer stadig beint imot den store steinen borte på stranden
     (Mikkjel Fønhus Reinsbukken på Jotunfjell 139 1926)
  • silda fosser inn i kokeriet og fettprosenten stiger bent til værs
     (Terje Stigen Ved foten av kunnskapens tre LBK 1986)
  • jeg tar retning beinest ned, for å kunne vandre hele strandlinjen
     (Nils Johan Rud Det har ventet på deg LBK 1988)
     | strakeste veien ned
  • [jeg] fikk strålelys beint i øynene
     (Hans Herbjørnsrud Vi vet så mye LBK 2001)
  • jeg strakte knærne bent ut
     (Jan Christopher Næss Jotapata LBK 2001)
  • blyanten ligger ikke beint
     (Tore Renberg Kompani Orheim LBK 2005)
  • [frisyrene] cutting og shingle var uønsket på Rikshospitalet, skillen skulle gå bent etter nesen
     (Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser LBK 2010)
2 
adverb
 
bent
 overført
 på en direkte måte
; uten omsvøp
; like
SITATER
  • han var næsten lidt blodfuld – bent ud sagt
     (Hans E. Kinck Livsaanderne 135 1906)
  • han [vil ikke] svare bent nei
     (Knut Hamsun Segelfoss By I 13 1915)
     | rett og slett
  • han graat … bent ut
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 16 1917)
     | uten å skjule det
  • jeg er ikke ræd for at si Dem det bent ut
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 35 1919)
     | si det uten omsvøp
UTTRYKK
bent frem
likefrem
; rent ut sagt
; rett og slett
  • det [var] rigtignok bent frem løgn, men det lignede dog
     (Alexander L. Kielland Fortuna 204 1884)
  • javisst var den kram, ja bent frem vaat var sneen
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast I 3 1918)
  • Jættesti skulde beint fram bli en herregaard
     (Johan Falkberget Fimbulvinter 23 1919)
  • Ulf Haldorssøn var bentfrem ildeset
     (Sigrid Undset Korset 18 1922)
  • hun [hadde] et bent frem vemmelig tekke på gutter
     (Jens Bjørneboe Uten en tråd 9 1966)
  • et lite muntert, ja, et bent frem heslig syn
     (Sissel Lange-Nielsen Kjærlighetshoffet 59 1991)
2.1 
overført, sjelden
 uten videre
SITAT