Det Norske Akademis Ordbok

alvorlig

alvorlig 
adjektiv
BØYNINGalvorlig
UTTALE[alvå:´rli]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av alvor med suffikset -lig
BETYDNING OG BRUK
1 
som gir uttrykk for ens virkelige, sanne mening
; ærlig og oppriktig
SITATER
  • han mente det alvorligt
     (Henrik Ibsen Gengangere 79 1881)
  • jeg hadde en alvorlig prat med Krølle
     (John Ege Dominoklubben 105 1995)
UTTRYKK
alvorlig talt
for å være ærlig
; oppriktig talt
  • nei, alvorlig talt, der er gaat saa meget imellem siden den tid
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker I 92)
  • alvorlig talt lever jeg nok svært ensomt her
     (Dag Østerberg Brahms LBK 2003)
ta alvorlig
regne som viktig og dermed nødvendig å forholde seg seriøst til
; behandle med respekt
  • De … behøver [ikke] at tage denne sag altfor alvorligt
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 110 1879)
  • den som tar seg selv alvorlig er for meg alvorlig – dum
     (Herman Wildenvey Samlede Dikt I (1957) 159)
  • han har tatt livet alvorlig, men ikke høytidelig
     (Paul Gjesdahl Premièrer og portretter 171)
  • hun tok ham ikke alvorlig
     (Jan Kjærstad Jeg er brødrene Walker LBK 2008)
  • nye lover og reguleringer pålegger bedrifter å ta arbeidet [med helse, miljø og sikkerhet] alvorlig
     (Magasinet Tekna 04.12.2003/99)
1.1 
grundig
; omhyggelig
 | til forskjell fra overfladisk
SITATER
  • har De overtænkt alvorlig hvilke muligheder De udsætter Dem for
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 472 1897)
  • gaar en dypere ind i tingen – tar en fisken alvorlig for sig og undersøker dens egenskaper, blir her kun liten likhet igjen
     (Gabriel Scott Kilden 136 1918)
  • han [måtte] paa det alvorligste bestræbe sig for at lægge baand paa sig
     (Bernt Lie Mot Overmagt 167 1907)
  • tenker han alvorlig på ekteskap eller ikke – det er uråd å si
     (Dag Østerberg Brahms LBK 2003)
1.2 
om person
 som tenker og/eller handler med alvor og ansvarsfølelse
; samvittighetsfull
; seriøs
 | til forskjell fra overfladisk, lettsindig
EKSEMPEL
  • alvorlig troende mennesker
SITATER
  • sligt er drøjt at høre på for en alvorlig mand
     (Henrik Ibsen En folkefiende 174 1882)
  • den gamle dame var hvad man kalte «alvorlig», d.e. religiøs
     (Hans Eitrem Ibsen og Grimstad 38 1940)
  • [forelskelse] har ikke vært regnet som et «seriøst nok» tema for alvorlige forskere
     (Bergens Tidende 14.02.2004/29)
1.3 
om sak, forhold, fenomen
 som har stor verdi eller betydning
; seriøs
SITATER
  • at høre saadan alvorlig musik [som klassiske symfonier] saadan udført [som i Paris] maa tiltrække
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 281)
  • hos Valentino udføres … alvorligere musik
     (Halfdan Kjerulfs dagbøker for årene 1833, 1840, 1850, 1851 28)
  • vi [har] aldrig vekslet et alvorligt ord om alvorlige ting
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 165 1879)
  • det gælder kun at se tingene i lys af en alvorlig livsopgave
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 13 1877)
  • [det må] have en meget alvorlig grun!
     (Bjørnstjerne Bjørnson En fallit 157 1874)
  • det er vel sagtens den alvorlige del af festen, som begynder nu
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 64 1890)
  • Leopold klager over at folk ikke interesserer seg for alvorlig musikk
     (Børre Qvamme Wolfgang Amade Mozart 32 1943)
  • de irriterte brevene den såkalte alvorlige musikken framkalte hos radiolytterne
     (Børre Qvamme Musikk 9 1944)
  • det var en alvorlig sak å skifte idealer
     (Sverre Knudsen De aller nærmeste LBK 2003)
1.4 
brukt forsterkende
 i høy grad
; grundig
; dugelig
EKSEMPEL
  • være, bli alvorlig redd (for noe)
SITATER
  • det er klart, at [Hans Gude] er alvorlig deran med Betzy Anker
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1831–1847 229)
     | jf. være deran
  • [jeg] begyndte at blive alvorlig søvnig
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 29 1865)
  • jeg skal rigtignok ta’ ham alvorligt for mig; det kan han belave sig på
     (Henrik Ibsen Gengangere 74 1881)
  • King måtte alvorlig på dass
     (Morten Jørgensen Kongen av København 296 1997)
  • en ting måtte Arne likevel passe på, ellers ble far alvorlig sint
     (Atle Næss Østre linje 166 1994)
  • jeg [var] alvorlig bekymret for at hun ikke ville bli løslatt i kveld
     (Hans Olav Lahlum Kameleonmenneskene LBK 2013)
1.4.1 
stor
; omfattende
; voldsom
SITATER
  • en sådan kiste vil kræve en alvorlig sum
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 149)
  • alvorlige sammenstød mellem søstrene
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 82 1882)
2 
som kan få skjebnesvangre konsekvenser
; farlig
EKSEMPLER
  • alvorlig syk
  • et alvorlig problem
  • en alvorlig forbrytelse
  • alvorlig kriminalitet
  • situasjonen er alvorlig
  • mange ble alvorlig skadet i ulykken
SITATER
  • så må De endelig ikke la’ Dem opholde af mig. I et så alvorligt øieblik
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 166 1890)
  • dette var en alvorlig sag, det kunde gjælde liv eller død
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 471 1897)
  • vi spurte overlegen: «Si mig, er det no’ alvorlig?
     (Finn Bø Jeg tar mig den frihet 110 1946)
  • det var alvorlig sykdom i nær familie
     (Arne Olav Brundtland Fortsatt gift med Gro LBK 2003)
3 
særlig om ansiktsuttrykk og stemme
 preget av (stort) alvor
; streng
; dyster
 | til forskjell fra munter
EKSEMPLER
  • et alvorlig ansikt
  • legge ansiktet i alvorlige folder
  • han var dypt alvorlig
  • holde seg alvorlig
  • se alvorlig på noen
SITATER
  • nu bliver De atter saa alvorlig
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 405)
  • jentungen så på ham med alvorlige øyne
     (Unni Lindell Slangebæreren 130 1996)
  • han så seg rundt. Han fikk mange blikk, mørke blikk, alvorlige blikk, ingen smilte
     (Ola Bauer Magenta 37 1997)
  • [skipperen] snakket i en alvorligere tone enn de hadde hørt før
     (Arnfinn Haga Skyggen LBK 2009)
3.1 
overført, om ting
 dyster
SITATER
  • rundt omkring stod tunge alvorlige stole i række
     (Alexander L. Kielland Fortuna 116 1884)
  • [diakonissen hadde] et stort alvorlig sølvkors i lang kjede
     (Inger Hagerup Det kommer en pike gående (1989) 13)