Det Norske Akademis Ordbok

munter

munter 
adjektiv
BØYNINGmuntert, muntre
UTTALE[mu´nter]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk munter
BETYDNING OG BRUK
lystig
; glad
; spøkefull
EKSEMPLER
  • en munter kar
  • være munter til sinns
  • et muntert selskap, et muntert lag
SITATER
  • jeg skulde i et sagførerærinde for Aars til Drammen, og havde hans reisekjærre, og til Ravnsborg en af hans meget muntre heste
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 263)
  • han var en overmaade munter og behagelig mand
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 327)
  • ved hjelp af de mange penge, han efter faderen havde arvet, førte han et altfor muntert ungdomsliv, hvorved han henfaldt til sviir
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 505)
  • munter samtale
     (Henrik Ibsen De unges forbund 51 1874)
  • der havde været rigtig muntert hos assessor Brack
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 180 1890)
  • muntre, drillende øjne
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 1 1899)
  • muntre historier, som morede den gamle
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 20 1882)
  • ironisk
     
    nu skal hr. professoren høre muntre nyheder!
     (Alexander L. Kielland Fortuna 189 1884)
  • det var noget af det muntreste, han i sine dage havde været med paa
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 151 1903)
  • den unge fruen smilte igjen, litt stivt, men med et velment forsøk på å være munter
     (Jens Bjørneboe Blåmann 105 1959)
  • overført
     
    det smalt muntert i møtet mellem gråsten og blanke hæljern
     (Jens Bjørneboe Under en hårdere himmel 94 1957)
  • fire ferske høyskolelærere fniser muntert over den nyankomne høyskolelektoren
     (Dag Solstad Roman 1987 246 1987)
  • det satt både to og tre herrer i avslappet og munter passiar ved hennes bord
     (Dag Solstad «Ellevte roman, bok atten» 41 1992)
  • artikkelen er muntert illustrert
     (Helene Uri Hvem sa hva? 250 2018)