Det Norske Akademis Ordbok

å

Likt stavede oppslagsord
å 
interjeksjon
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[å:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
tilsvarer ofte poetisk, foreldet eller arkaiserende o; trolig oppstått ved sammenfall av norrønt á, jf. islandsk á, som uttrykte overraskelse, tvil, og et ó som ble brukt for å påkalle oppmerksomhet eller uttrykke sorg, beklagelse eller glede; jf. også o (interjeksjon)
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
brukt (ofte gjentatt) enten alene eller foran interjeksjon eller oppfordrende uttrykk, imperativ e.l. for å uttrykke forskjellige følelser
1.1 
for å uttrykke overraskelse
1.1.1 
med avbleket betydning som respons på setning, for å uttrykke at ny informasjon er oppfattet
1.1.2 
foran interjeksjon, ed e.l.
1.1.3 
foran nei
1.2 
for å uttrykke sorg, smerte, fortvilelse, forferdelse e.l.
1.2.1 
foran interjeksjon e.l.
1.3 
for å uttrykke (sterk) beklagelse
1.4 
for å uttrykke (smertelig) forferdelse, forargelse, indignasjon, avsky
1.4.1 
stilt foran interjeksjon e.l.
1.5 
for å uttrykke glede eller begeistring
1.5.1 
foran interjeksjon e.l.
1.6 
for å uttrykke overveldethet, henførelse
2 
brukt (ofte gjentatt) enten alene eller foran interjeksjon eller oppfordrende uttrykk, imperativ e.l. for å understreke, forsterke noe, for å gjøre noe følelsesbetont og inntrengende
2.1 
for å understreke et ønske
2.2 
for å understreke en oppfordring
2.2.1 
i inntrengende bønn, anmodning
2.2.2 
i fortrolig, gemyttlig bønn, oppfordring e.l.
2.2.3 
foran interjeksjon e.l.
2.3 
foran ja, jo, nei for å understreke en bekreftelse eller benektelse
2.3.1 
foran trykklett ja som respons på setning (foran trykklett nei ved nektet setning), for å uttrykke at ny informasjon er oppfattet
2.3.2 
foran jo for å uttrykke en ironisk, likeglad bekreftelse eller oppfordring
2.4 
foran imperativ for å angi likegladhet, overlegenhet overfor handlingen som ligger uttrykt i imperativen
2.5 
for å understreke en inntrengende forsikring
2.5.1 
stilt foran et pronomen (især i 2. person), et navn eller en interjeksjon e.l. i forsikrende uttrykk
2.6 
stilt foran pronomen, mest i 2. person fulgt av et substantiv (især et navn), i godmodig uttrykk for noe man finner usedvanlig, underlig e.l. ved personen
3 
brukt enten alene eller foran interjeksjon, imperativ e.l. for å uttrykke reservasjon, avvisning e.l.
3.1 
for å uttrykke en viss nølende, reservert eller likeglad, overlegen, foraktfull innstilling overfor spørsmål, oppfordring, påstand
3.1.1 
foran interjeksjon e.l.
3.1.2 
foran ja, jo, nei for til en viss grad å svekke bekreftende eller nektende betydning
3.1.3 
foran annen interjeksjon enn svarord, især pytt, som uttrykk for overlegen, likeglad innstilling overfor og avvisning av mulighet e.l.
3.2 
for å understreke avvisning av påstand, mulighet e.l.
3.2.1 
foran interjeksjonslignende ord, imperativ e.l.
3.2.2 
foran jo eller nei
3.2.3 
foran uttrykk som høflig avvisning av takk
1 
brukt (ofte gjentatt) enten alene eller foran interjeksjon eller oppfordrende uttrykk, imperativ e.l. for å uttrykke forskjellige følelser
1.1 
for å uttrykke overraskelse
SITATER
  • fru Arvik: «De skal sætte min sæng ved siden av herrens sæng.» – Tjeneren: «Å – !»
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VIII 180)
  • hvad er det? Å, de skruer låget til på kisten derinde
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 175 1874)
  • å, provsten vil drikke min skål
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 66)
  • å, er det dig, Peter!
     (Henrik Ibsen En folkefiende 10 1882)
  • å, der har vi doktoren
     (Henrik Ibsen En folkefiende 90 1882)
  • Lyngstrand: «… jeg vilde gerne danse – ifald jeg bare kunde,» – Hilde: «Å så. Har De aldrig lært det?»
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 57 1888)
  • Ragnar [da han ser Hilde]: «Å –. Undskyld herr Solness.»
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 126 1892)
  • hvad! Har du set Rottejomfruen! Å, du bare narrer mig!
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 24 1895)
  • å, er det bare dig
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 86 1896)
  • – Hun drev og stilte alle mulige spørsmål om deg. – Å?, sa Aud
     (Gerd Brantenberg Favntak 250 1983)
  • – Å! Det er jo selveste Ida Lykke-Jensen!
     (Marianne Fastvold Feid og pyntet LBK 2003)
1.1.1 
med avbleket betydning som respons på setning, for å uttrykke at ny informasjon er oppfattet
EKSEMPEL
  • – Jeg ser at det er meldt kaldere vær. – Å.
1.1.2 
foran interjeksjon, ed e.l.
 | jf. åhå
SITATER
  • nå, så dævelen rive –! Å kors, hvad er det jeg siger?
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 202 1877)
  • å Gud bevares, hvor De spøger
     (Henrik Ibsen Gengangere 27 1881)
  • Pastor Manders: «Ræk mig Deres hånd, Jakob Engstrand.» – Engstrand: «Å jøss, herr pastor … »
     (Henrik Ibsen Gengangere 96 1881)
  • «… han har vær’t løjtnant, kan De tænke.» – Jensen: «Å fan’, – har han vær’t løjtnant!»
     (Henrik Ibsen Vildanden 4 1884)
  • aa gid aa god og dum jeg var
     (Sigrid Undset Fattige skjæbner 55 1912)
  • å, fytte… Der ble vi lurt godt
     (Adelheid Seyfarth Misjonærene LBK 2008)
1.1.3 
foran nei
SITATER
  • «å-nej, hvem er du, som er så fager,» spurte gutten
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 382)
  • hvad finder jeg her? Å nej; en gammel støbeske, Kari!
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 96)
  • å – nej tænk, at jeg skulde glemme det!
     (Henrik Ibsen Vildanden 60 1884)
  • far! Å nej, slig som vi har ventet på dig!
     (Henrik Ibsen Vildanden 151 1884)
  • å, nej da, Ekdal, – kommer du alligevel?
     (Henrik Ibsen Vildanden 215 1884)
  • å nei, se på den rare gamle bilen
     (Anne-Cath. Vestly Ole Aleksander får skjorte 155 1955)
1.2 
for å uttrykke sorg, smerte, fortvilelse, forferdelse e.l.
SITATER
  • «Å, Laura, du elsker mig ikke.» Laura: «Hvorfor siger du saadant?»
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IX 202)
     | i utgave fra 1871 av De Nygifte; i utgave fra 1865: Ak
  • kom ikke nær mig, Hedvig! Gå langt bort. Jeg tåler ikke at se dig. Å, de øjnene
     (Henrik Ibsen Vildanden 193 1884)
  • da kom det over mig, – dette vilde, ubetvingelige begær –. Å, Rosmer –!
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 173 1886)
  • å, er det ikke forfærdeligt at tænke sig bare –!
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 123 1892)
  • dette hjerte, det knuste du [Borkman]. Å, mere end det! Tifold værre!
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 238 1896)
  • det holder igjen, å, som det holder igjen inne i meg
     (Tove Nilsen Skyskrapersommer LBK 1996)
1.2.1 
foran interjeksjon e.l.
SITATER
  • gik han [Solness] med kransen. Å gud, – å gud!
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 196 1892)
  • å gud hjelpe meg, jeg er blitt gravid igjen
     (Bjørg Vik To akter for fem kvinner 52 1974)
  • å, nei! Jeg kan ikke bli forelsket i han igjen. Han var jo helt lobotomert sist gang
     (Siri Kristiansen Siris dagbok 96 2004)
  • å, nei, jeg rekker ikke toget
     (Wenche-Britt Hagabakken Kjære Jonny Henriksen LBK 2008)
1.3 
for å uttrykke (sterk) beklagelse
EKSEMPEL
  • å, at han ikke kan holde opp
SITATER
  • å jeg dåre!
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 117 1899)
  • å, beklager. Jeg bare spøkte
     (Helene Uri Dyp rød 315 LBK 2001)
1.4 
for å uttrykke (smertelig) forferdelse, forargelse, indignasjon, avsky
SITATER
  • Turman, kan du ikke forstå, kan du ikke fornemme, kan du ikke … at idag, at netop nu … å!
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VI 48)
  • å, hvor fejg, – hvor fejg jeg har været!
     (Henrik Ibsen Gengangere 79 1881)
  • disse her – å, disse her skrækkelige historierne!
     (Henrik Ibsen Vildanden 10 1884)
  • å, de kvinder! De fordærver og forvansker livet for os!
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 107 1896)
  • å, hvor De har dåret og forlokket min ulykkelige søn!
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 191 1896)
  • å, som jeg hatet det tilgjort milde tonefallet
     (Hanne Ørstavik Tiden det tar 23 2000)
1.4.1 
stilt foran interjeksjon e.l.
SITATER
  • å fy, hvor stygt De taler
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 95 1879)
  • aa føi da!
     (Hans Aanrud Fortællinger III 105 1923)
  • aa gid aa gid, aa har du været
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden V,1 133)
  • med beklagelse
     
    ånej, ånej, ånej. At det skulde komme så vidt
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VII 420)
1.5 
for å uttrykke glede eller begeistring
SITATER
  • Hedvig (hopper og klapper i hænderne): «Å mor, mor!»
     (Henrik Ibsen Vildanden 61 1884)
  • å, det var da dejligt, at du kom
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 15 1888)
  • nej, hvor stor du er ble’t! Å, hvor det gør godt at få se dig igen!
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 53 1896)
  • aa! er ikke chrysanthemum herlig, naar solen spiller i dem
     (Hans E. Kinck Trækfugle og andre 44 1899)
  • aa, dette skogsus! – Er det ei som sang av troll om landets kaar
     (Nils Collett Vogt Digte i utvalg 48 1919)
  • å, tenk at Gråpus har fire små! De ligger her i denne kurven
     (Margrethe Munthe Kom skal vi synge 64)
  • å, det er de beste julekakene jeg vet
     (Hanne Ørstavik Tiden det tar 9 2000)
  • han sprang den siste bakken opp og inn i kjøkkenet for å vise fangsten fram til moren og mormoren. Å så flink gutt!
     (Vigdis Hjorth Femten år 85 2022)
1.5.1 
foran interjeksjon e.l.
EKSEMPEL
  • å gid så festlig
SITATER
  • å Gud, hvor sødt han sang dem til guitaren
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 23 1873)
  • å du syn og du liknelse for en oplevelse det blev
     (Regine Normann Usynlig selskap 14 1934)
1.6 
for å uttrykke overveldethet, henførelse
SITATER
  • [hun] takkede gud, – å, hvor hun takkede ham!
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 442)
  • å, så megen godhed og venlighed –! Det er noget, jeg slet ikke er vant til
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 47 1890)
  • Asta: «… Lad os gå lidt omkring nede i haven da.» – Borghejm: «Å tak, tak for det!»
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 57 1895)
  • Irene: «– Du min elskede hersker og herre!» – Professor Rubek: «Å Irene!»
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 161 1899)
  • å, jeg hører på henne, det er en lise å bli innfanget
     (Kari Bøge For alt jeg vet 146 2000)
2 
brukt (ofte gjentatt) enten alene eller foran interjeksjon eller oppfordrende uttrykk, imperativ e.l. for å understreke, forsterke noe, for å gjøre noe følelsesbetont og inntrengende
2.1 
for å understreke et ønske
SITATER
  • bæver et hjærte, – å, trøst det bring!
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 60)
  • å, kunde jeg bare leve om igen, – gjøre det ugjort altsammen!
     (Henrik Ibsen Gengangere 109 1881)
  • å, om vi så sandt kunde tale som før
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 126 1899)
  • aa, kom hun dog engang!
     (Nils Collett Vogt September-Brand 95 1907)
  • aa Gud, aa Gud – aa hjælp os da vel, Gud!
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden V,2 145)
  • å, hadde jeg bare blitt forliebt i ham!
     (Tove Nilsen Chaplins hemmelighet 249 1989)
2.2 
for å understreke en oppfordring
EKSEMPEL
  • å, fortell!
SITATER
  • å, lad os flygte!
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug 83 1883)
  • å men så kom da ind
     (Henrik Ibsen En folkefiende 42 1882)
  • aa vi maa telefonere efter doktor
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden V,2 145)
2.2.1 
i inntrengende bønn, anmodning
SITATER
  • å, Wangel, – frels mig! Frels mig du – om du kan!
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 115 1888)
  • Ellida (bønligt, viger tilside): «Å, rør mig ikke!»
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 122 1888)
  • å Løvborg, – gør det ikke!
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 141 1890)
  • Allmers: «Far var aldrig riktig snil imod dig.» – Asta (hæftig): «Å sig da ikke det!»
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 103 1895)
  • kom, kom, Arnold. Å, kom op til mig –!
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 74 1899)
  • å, hold kjeft, din jævla sexist
     (Gaute Bie Verden ifølge kartet LBK 2012)
2.2.2 
i fortrolig, gemyttlig bønn, oppfordring e.l.
SITATER
  • aa, gaa ikke mer ifra mig!
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 56)
  • aa laan mig Deres seglring
     (Henrik Ibsen Samlede verker VI 528)
  • å, turde jeg ikke bede om at få låne en ledig stol
     (Henrik Ibsen De unges forbund 12 1874)
  • å tænk da ikke altid først og fremst på os, mor
     (Henrik Ibsen En folkefiende 84 1882)
  • Hedvig, å ræk mig den knibetangen, som ligger på hylden
     (Henrik Ibsen Vildanden 105 1884)
  • å vær så snil at hente mig et glas, Brita
     (Gabriel Finne To Damer 26 1891)
  • aa, vil De være saa venlig og flytte længer ind i skogen
     (Minda Ramm Valgaar 136 1909)
  • aa faa snakke et par ord med Dem da
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden V,2 163)
  • å, ikke vær lei deg
     (Adelheid Seyfarth Misjonærene LBK 2008)
2.2.3 
foran interjeksjon e.l.
EKSEMPEL
  • å jo, gjør det da!
SITATER
  • å om forladelse; jeg forstyrrer nok her også
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 41 1879)
  • jeg [Nora] vil selv klæde dem [barna] af, Anne-Marie. Å jo, lad mig få lov
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 50 1879)
  • å nej; tro ikke det!
     (Henrik Ibsen Gengangere 109 1881)
  • å gud hjælpe og trøste os allesammen!
     (Henrik Ibsen En folkefiende 86 1882)
  • … «kom så og hjælp mig, Hjalmar.» – Hedvig: «Å ja, gør det, far»
     (Henrik Ibsen Vildanden 78 1884)
  • Løvborg: «… Med mig er det ude.» – Fru Elvsted: «Å nej, nej, – sig da ikke det!»
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 181 1890)
  • « … det siger jeg ikke.» – Solness: «Å jo, sig det!»
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 102 1892)
  • å mor, – kom ikke med de talemåder!
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 72 1896)
2.3 
foran ja, jo, nei for å understreke en bekreftelse eller benektelse
SITATER
  • ja, tiden gaar … aa ja!
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 253)
  • «… et dejligt vejr ikveld.» – Styver: «Å ja såmen, når man er oplagt –»
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 44 1873)
  • Pastor Manders: «Jeg forstår Dem aldeles ikke.» – Fru Alving: «Å jo såmæn gør De så.»
     (Henrik Ibsen Gengangere 80 1881)
  • det er jo også nu en otte-ni år siden, De så hende sidst. Å ja, her er sagtens mangt og meget forandret i den tid
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 19 1888)
  • «Tør De ikke det?» – Bolette: «Å jo, visst! Skulde jeg ikke det? … »
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 192 1888)
  • Hjalmar: «Er du alt der igen, Gina?» – Gina: «Å ja, en får nok rappe sig.»
     (Henrik Ibsen Vildanden 95 1884)
  • Gregers: «Lad endelig ikke mig forstyrre Dem.» – Hedvig: «Å nej.»
     (Henrik Ibsen Vildanden 107 1884)
  • jeg arbejder visselig ikke for min egen skyld. Å nej, det er livsopgaven, som står for mig nat og dag
     (Henrik Ibsen Vildanden 123 1884)
  • «Kender du noget nærmere til [fru Wilton], Gunhild?» – Fru Borkman: «Å ja såmænd …»
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 35 1896)
  • «Sigurd –» sa Erlend. «Aaja nu mindes jeg, jeg saa ham i bryllupet vort»
     (Sigrid Undset Husfrue 21 1921)
  • han sanset fuldt ut, han kunde komme bort fra alting –. Langt bort, en lang stund –. Ja, aa – ja!
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn og hans børn I 6 1927)
  • skomageren taler godt for sig, og mor sa’ «Aaja, aaja» og «Amen» paa alle de passende steder
     (Amalie Pettersen Omkring Petters-Pladsen 70 1919)
  • liker De bilder? Å ja! Helst dyrebilder
     (Jens Bjørneboe Blåmann 154 1959)
  • [de] trakk opp strå og stakk pinner i jorden for å vurdere jordsmonnet. Å jo, gresset var saftig og jorden fet
     (Toril Brekke Gullrush LBK 2008)
2.3.1 
foran trykklett ja som respons på setning (foran trykklett nei ved nektet setning), for å uttrykke at ny informasjon er oppfattet
SITATER
  • « … Vil du ta opp pyjamasbuksen? Det er ikke meningen at du skal vaske gulvet med den altså.» «Å nei,» sa Ole Aleksander
     (Anne-Cath. Vestly Ole Aleksander får skjorte 94 1955)
  • « … Vi er bestandig så fine når vi skal til byen, skjønner du.» «Å ja,», sa Aurora
     (Anne-Cath. Vestly Aurora i blokk Z 60 1966)
  • – Vi får snart los, la han til. – Å-ja, mumlet Bjarne og lot mer likegyldig enn han var
     (Bjarne Rønning Bjarne Huldasons sjøreise 170 1977)
  • – Jeg satt inne på kafeen og så at du gikk forbi, sier jeg. – Å ja … takk for sist, da
     (Torgrim Eggen Pynt 209 2000)
2.3.2 
foran jo for å uttrykke en ironisk, likeglad bekreftelse eller oppfordring
EKSEMPLER
  • å jo, fortsett bare slik så vil du se hvordan det går
  • å jo, det var en fin fyr
SITATER
  • … Slikt dritveir – … en kunde vel ikke fare over Mjøs nu? «Aajo, er en lei nok av livet sit saa –»
     (Sigrid Undset Korset 119 1922)
  • dialektalt
     
    aajau. Var det derfor han Peter Hegge ikke brydde sig om at arbeide
     (Johan Bojer Samlede verker I 42)
2.4 
foran imperativ for å angi likegladhet, overlegenhet overfor handlingen som ligger uttrykt i imperativen
EKSEMPEL
  • å, la dem bare komme!
SITAT
  • var det mig, de snakked om? (med et tvungent slæng.) Å, lad dem snakke!
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 28)
2.5 
for å understreke en inntrengende forsikring
SITATER
  • en mors kærlighed kan falle svært dyr, å, svært, svært dyr!
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IX 120)
  • jeg vil tale med dem alle sammen. Å, du skal bare se, hvor let det går –
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 61 1886)
  • det ved jeg. Å, det ved jeg så godt
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 68 1888)
  • å, Bolette, jeg skal bære Dem på hænderne
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 199 1888)
  • Ellida (klynger sig op til Wangel): «Å, – aldrig rejser jeg fra dig efter dette!»
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 216 1888)
  • å jeg kender dig så godt, så godt
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 104 1899)
  • men det er vanskelig, aa saa vanskelig
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 270)
  • foran nei
     
    aa nei, vær ikke for visse
     (Sigrid Undset Husfrue 159 1921)
  • hun var i besittelse av den prestisjeløse, men å, så sanselige kunnskapen som har gått i arv fra tipptippoldemødrenes tippoldemødre
     (Tove Nilsen Kreta-døgn LBK 2003)
2.5.1 
stilt foran et pronomen (især i 2. person), et navn eller en interjeksjon e.l. i forsikrende uttrykk
EKSEMPEL
  • å du er vel en særling
SITATER
  • «Er du viss på det?» – Helmer: «Å kære, det har jeg tidtnok erfaret som advokat.»
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 72 1879)
  • doktor Stockmann (til piberne): «Å I dårer, som I er.»
     (Henrik Ibsen En folkefiende 168 1882)
  • å du og du så stolt han ville vært
     (Pål Gerhard Olsen Manndomsprøven 146 1997)
2.6 
stilt foran pronomen, mest i 2. person fulgt av et substantiv (især et navn), i godmodig uttrykk for noe man finner usedvanlig, underlig e.l. ved personen
EKSEMPLER
  • å du, da!
  • å din lille tøvekopp!
SITATER
3 
brukt enten alene eller foran interjeksjon, imperativ e.l. for å uttrykke reservasjon, avvisning e.l.
3.1 
for å uttrykke en viss nølende, reservert eller likeglad, overlegen, foraktfull innstilling overfor spørsmål, oppfordring, påstand
EKSEMPEL
  • hva tror du naboene vil si om oss? – Å, det er vel ikke så farlig
SITATER
  • skal han have straf for det? Aa, det er nok ikke værdt at straffe ham derfor
     (H. Meltzer Politinotitser (1874) 13)
  • [hun] beder [Lasse] gaa strax ind til Aase; hun var bleven saa syg. «Aa, det haster vel ikke,» svarte Lasse
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 1)
  • «Hvad kunde I to have at tale om, som tog slig lang tid» – «Aa, ikke om noget.»
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 237)
  • «Du sad der jo selv med hende før, hvorledes var hun tilsinds?» – «Å –» –
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 139)
  • (Åse:) «Men hvor tør du færdes hernede? Her er jo dit liv forbrudt.» – Peer Gynt:«Å, livet får være det samme.»
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 107)
  • hvor får jeg mad og drikke? Å, jeg finder nok lidt
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 140)
  • «Hvor er hun henne idag?» – Konsul Bernick: «Å hun – når hun ikke har skolen at passe, så har hun sine syge.»
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 89 1877)
  • Hjalmar: «Hvad tar mor sig til derude nu?» – Hedvig: «Å, mor står midt oppe i sildesalaten, hun.»
     (Henrik Ibsen Vildanden 104 1884)
  • «Hvor kan De tænke Dem, at en personlighed som Hjalmar –?» – Rolling: «Å, personlighed – han!»
     (Henrik Ibsen Vildanden 206 1884)
  • Kroll: «Og så endelig familienavnets ærværdighed, du.» – Rosmer: «Å familjenavnet –»
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 28 1886)
  • Bolette: «Gal! Hvor kan du falde på sligt?» – Hilde: «Å, det var da ikke så underligt … »
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 63 1888)
  • «Han vanker i familjen. Svært solide folk.» – Solness: «Å, solide, – solide!»
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 6 1892)
  • «Men siden? hvad da –» – Paal: «Aa det var ikke noget.»
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 367)
  • «Ja du har vel set ett og andet du, Lavrans.» – «Aa – aa,» Lavrans drog paa det
     (Sigrid Undset Kransen 16 1920)
  • – Å, det – det skjer hele tiden – det betyr ingenting
     (Kari Bøge For alt jeg vet 337 2000)
  • når kommer saken din opp? … – Å, det kan ta tid
     (Karin Fossum Jeg kan se i mørket LBK 2011)
3.1.1 
foran interjeksjon e.l.
SITATER
  • (professor Rubek): «Vi prater om dine sager.» Fru Maja: «Å herregud – jeg har ingen sager at prate om.»
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 99 1899)
  • en gjør seg jo noen tanker. – Å ja?
     (Benedicte Meyer Kroneberg Ingen skal høre hvor stille det er LBK 2010)
3.1.2 
foran ja, jo, nei for til en viss grad å svekke bekreftende eller nektende betydning
SITATER
  • «Er det lenge siden de dødde?» – «Å-ja: det er lengesiden.»
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 361)
  • kloge gutten, er det dig. Aaja, se bare paa mig, du har godt af det
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 100)
  • efter presten? Å jo, jeg mener det næsten
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 95)
  • Ringdal: «Ja, kan De skønne sligt?» – Lundestad: «Skønne det? Å jo, å jo.»
     (Henrik Ibsen De unges forbund 55 1874)
  • han tror jo, jeg er forrykt i hodet; å ja, der er nok flere, som tror det samme
     (Henrik Ibsen En folkefiende 36 1882)
  • der har vi det altså. Å ja, – i grunden så var det jo nok det, jeg vidste
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 137 1886)
  • «Kan De tegne også?» – Bolette: «Å ja, når jeg har mønster for mig»
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 132 1888)
  • spændende? Å ja. Spændende er det, jeg mener
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 206 1888)
  • mindes du ikke det? – Åa nei, du var jo heller ikke saa gammel dengang
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 414)
  • å nei, det tror jeg ikke jeg orker, Tyra
     (Anne Oterholm Tilfeldigvis begjær LBK 2001)
3.1.3 
foran annen interjeksjon enn svarord, især pytt, som uttrykk for overlegen, likeglad innstilling overfor og avvisning av mulighet e.l.
EKSEMPEL
  • å pytt, det går nok
SITAT
  • Helmer: «Hvad har du nu tænkt på til dig selv?» Nora: «Å pyt, til mig? – –»
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 12 1879)
3.2 
for å understreke avvisning av påstand, mulighet e.l.
SITATER
  • «Hvad sagde du, min hustru?» – Margit: «Å, intet, intet»
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug 10 1883)
  • «Det er jo en almindelig mening, at det [å leve] skal være så nødvendigt». – Nora: «Å ved De hvad, doktor Rank, – De vil såmæn også gerne leve.»
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 42 1879)
  • «Hvem tænker på at tage Deres stilling fra Dem?» Krogstad: «Å, De behøver ikke at spille den uvidende ligeover for mig»
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 55 1879)
  • regner De mig til de gamle! – Fru Sørby: «Å, langt ifra.»
     (Henrik Ibsen Vildanden 21 1884)
  • «Lad mig få rydde af først.» – Tesman: «Å det behøver du slet ikke.»
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 226 1890)
  • «Men De selv da.» – Fru Wilton: «Å, jeg arrangerer mig nok!»
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 203 1896)
  • stakkars unger. – Å, de merket ikke så mye
     (Anne B. Ragde Berlinerpoplene LBK 2004)
UTTRYKK
å hva
se hva
3.2.1 
foran interjeksjonslignende ord, imperativ e.l.
SITATER
  • «Skam dig! En gammel profet –!» – Peer Gynt: «Å vas! Profeten er ikke gammel.»
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 161)
  • «Kunde De ikke probere med noget rottekrudt?» Doktor Stockmann: «Å, snak, snak!»
     (Henrik Ibsen En folkefiende 202 1882)
  • å gud, frøken Wangel, forestil Dem da ikke sligt noget!
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 158 1892)
3.2.2 
foran jo eller nei
SITATER
  • om De blir så bra? Å jo såmæn gør De så; pak Dem bare godt ind
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 49 1879)
  • Anne! – – Aa nei vist! – det er umuligt!
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 415)
  • siden ville han sone. Men ikke skrifte. Å, nei, ikke skrifte
     (Vibeke Løkkeberg Purpur LBK 2002)
UTTRYKK
å jo
brukt bekreftende
 sannelig
; jeg skulle mene
  • å jo, det ble ballade!
3.2.3 
foran uttrykk som høflig avvisning av takk
SITATER
  • «Tak skal du ha!» sa han. – «Aa, ikke noget at takke for,» svarte hun
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 452)
  • «Vi maa takke Dem dobbelt, fordi De fulgte med.» – Paulsen: «Aa, jeg beer» –
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 383)
  • – Takk skal De ha, eg e ikkje kjend i – – Å – ingen årsak. Johan bukket
     (Georg Johannesen Høst i mars 28 1957)