Det Norske Akademis Ordbok

yndest

yndest 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[y`ndəst]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
jf. dansk yndest, svensk ynnest; til norrønt unna 'elske', jf. unne; til ynde (verb) og ynde (substantiv)
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 det å være yndet, avholdt, elsket (av en annen eller andre)
; hengivenhet, kjærlighet (hos, fra en eller flere andre)
EKSEMPEL
  • oppnå yndest hos noen
SITATER
  • yndest er bedre end sølv og guld
     (Ordsp 22,1 eldre oversettelse; 2011: respekt)
  • Jesus gikk frem i visdom og alder og yndest hos Gud og mennesker
     (Luk 2,52; 2011: var til glede for)
  • de [troende] lovet Gud og hadde yndest hos hele folket
     (Apg 2,47; 2011: var godt likt)
  • den smukke, livlige norske pige vandt almindelig yndest
     (Camilla Collett I de lange Nætter (1906) 154)
  • folkets yndest har jeg tabt
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 146)
  • de omgikkes og voxte i hinandens yndest, til de blev forlovet
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 451)
  • hos dem var [han] paa vei til at opnaa baade tillid og yndest
     (Jonas Lie Samlede Digterverker I 294)
  • med sine blide godmodige ansigter indsmigred [hundene] sig straks i ens yndest
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 94 1897)
  • intet under om [vinen] mister mandens yndest!
     (Hans E. Kinck Driftekaren 236 1908)
  • venners yndest
     (Sigrid Undset Kransen 350 1920)
  • det var en alminnelig oppfatning i antikkens Hellas at en olympisk medalje var et bevis for gudenes yndest
     (Aftenposten 08.09.1990/68)
UTTRYKK
ha yndest for
ha sympati for
; sverme for
  • det arianske kætteri, som kejseren selv har så stor yndest for
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 94 1873)
1.1 
bibelspråk
 (erotisk) kjærlighet
; gunst
SITATER
  • Tyrus’ datter skal søke din yndest med gaver
     (Sal 45,13; 2011: gunst)
  • da lover Frigg å gi all sin elsk og yndest til den av gudene som vil ri til Hel og spørre henne hvad hun skal ha for å gi avkall på Balder
     (Fredrik Paasche Landet med de mørke skibene 234–235 1938)
2 
litterært
 gunst
; velvilje
; favør
; bevågenhet
SITATER
  • en konges vrede er som løvens brøl, men hans yndest som dugg på urter
     (Ordsp 19,12; 2011: velvilje)
  • alle gode borgere anråber om din [Julians] yndest for staden
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 327 1873)
  • du maa være meget sikker paa vor yndest
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IX 183)
  • Einar stod høit i yndest hos kongen
     (Rudolf Muus Olaf Trygvessøns Helteliv 2 278 1899)
  • kongen ba deputasjonene være forvisset om at håndverkerne hadde hans kongelige yndest og bevågenhet
     (A-magasinet 22.09.1984/6)