Det Norske Akademis Ordbok

ynde

Likt stavede oppslagsord
ynde 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; ynden, ynder
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
ynden
ubestemt form flertall
ynder
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[y`ndə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt yndi 'trivsel, tilfredshet, glede'
BETYDNING OG BRUK
1 
yndig, inntagende, bedårende utseende eller væremåte, vesen
SITATER
  • ynde svikter, og skjønnhet forgår
     (Ordsp 31,30)
  • hos de stærke, alvorsfulde aser sad yndets disa evig ung og skjøn
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 128)
  • Elise! Jeg hylder din ynde: hvad er uden denne vel skjønhedens glands?
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,1 6)
  • hvilken ynde i bevægelserne
     (Henrik Ibsen Samlede verker VIII 424)
     | om Nora som danser
  • [han var] ikke uimodtagelig for kvindelig ynde
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 150)
  • hendes muntre naturlige ynde havde utfoldet sig for ham saa frit under det utvungne samvær
     (Bernt Lie Mot Overmagt 160 1907)
  • hendes vanskabte skikkelse, der dog for ham havde en betagende ynde
     (Amalie Skram Samlede Værker II 553)
  • [jeg stråler av] solskin og ynde og henrivende deilighet
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker IV 24)
  • hvert spor av ungdom og ynde var veget fra det ophovnede rødflammede ansigt
     (Sigrid Undset Husfrue 88 1921)
  • [den lille fiolinistinnen har] hele barndommens ynde og gratie over sin fremtoning og sitt spill
     (Tidens Tegn 1935/82/4/4)
  • han hadde merket seg hennes naturlige ynde, men det hadde ikke fått ham verken til å miste munn eller mæle
     (Dag Solstad Roman 1987 79 1987)
1.1 
litterært
 formfullendthet, eleganse og sjarm
; gratie
SITATER
  • her er fine sæder; her er ynde over tilværelsen
     (Henrik Ibsen De unges forbund 70 1874)
  • den franske aands ynde og klarhed
     (Gunnar Heiberg Pariserbreve 135 1900)
  • ingen mand hadde hun set som gik saa vakkert, førte sig med saan rolig ynde
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken I 215 1925)
  • [tolkningen må] preges av enkel og naturlig ynde
     (Nationen 1938/30/3/5)
  • stort sett manglet forestillingen fantasi og ynde
     (Arbeiderbladet 1940/9/5/4)
2 
litterært
 fin, blid skjønnhet, især i naturen
EKSEMPEL
  • den danske naturs ynde
SITATER
  • [egnen] har for mig en yndets magt, der voxer aar for aar
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 7)
  • I vil bære lyset frem over fjell og dype dale med en vårdags unge ynde
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 210)
  • man kan paa faa dage gjennemreise hele skalaer af landskabstoner. Fra det sorteste dystert og det ødeste øde til den blødeste ynde og det lysteste lyst
     (Arne Garborg Trætte Mænd 197 1891)
3 
i flertall
 
ynder
 litterært
 yndige (kvinnelige) former
; yndigheter
SITATER
  • eet minut skal være nok til bort at røve de ynder, som I kan behøve til festdragt
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV 120)
  • [hun var] saa forargelig yppig, saa rent usømmelig utstyret med ynder
     (Gabriel Scott Emanuel 61 1922)
  • jeg er en skjøge, hvis jeg går til dans, å klæ sig pent, det er å utby ynder
     (Herman Wildenvey Høstens lyre 112 1931)
4 
botanikk
 slyngende (stue)plante i gravmyrtfamilien med traktformede, rosa blomster
 | vitenskapelig navn Mandevilla splendens