vinter
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; vinteren, vintre eller vintrer 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
vinteren
ubestemt form flertall
vintre eller vintrer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vi´ntər]
ETYMOLOGI
dansk form vinter, av gammeldansk wintær, tilsvarer norrønt vetr, jf. nynorsk vetter; i denne betydningen etter norrønt vetr
BETYDNING OG BRUK
1
mørkeste og kaldeste årstid
; årstiden mellom høst og vår
| jf. sammensetninger som midtvinter, vårvinter, ettervinter, førjulsvinter, etterjulsvinter og fimbulvinter
SITATER
-
så lenge jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og natt aldri ta slutt(1 Mos 8,22)
-
jeg ikke vil for fremmed vaar min norske vinter bytte
-
jeg har ligget syg hele vinteren udover
-
snart er vintrens tæpper hængte folderigt udfor stupets vægge
-
nat og dag, vinter og sommer er den over mig – denne dragende hjemve efter havet
-
det [er] upatriotisk at udsætte noget paa vinteren, fordi den ansees for en specifik national aarstid
-
overført[Ibsen] blir stadig solfattigere og barskere, indtil han omsider staar omringet af vinteren
-
skisporene fra vinteren laa i sølvblanke striper ovenpaa den tindrende vaate sne
-
tørre somre vekslet med milde vintre
-
vinteren hadde drysset hvitt over alle tak(Sissel Lange-Nielsen Rød engel 34 2001)
UTTRYKK
i vinter
inneværende vinter (eller nærmest foregående vinter)
-
jeg må til ham i England endnu i vinter
i fjor vinter
vinteren i året som var
-
jeg [har] jo også havt andre indtægtskilder. Ifjor vinter var jeg så heldig at få en hel del arkskrift
til vinteren
førstkommende vinter
-
vi må jo ha’ tag over hodet til vinteren
-
skiturer, som de skulde gjøre sammen til vinteren
-
hun gruer seg til vinteren, til snøen og isen(Bjarte Breiteig Fantomsmerter (2000) LBK)
til vinters
dialektalt
-
[det kunne] ikke lønne sig at sætte paa krøtter til vintres
-
til vinters faar de vel begynde at lære lidt smaat!
-
det maatte bli beske nøden for dem til vintres
-
først på høsten ble [veden] dradd til gards og kappet opp. Ofte ble ikke veden tørr til vinters(Lars Mytting Hel ved 33 2011)
(både) vinter og vår
svært lang tid
-
kanske vil der gå både vinter og vår
-
det vil ta vinter og vår før det kommer til anvendelse(Teknisk Ukeblad 1996/nr. 20 LBK)
grønn vinter
metonymisk
vinter uten snø
-
den norske sommer er en grøn vinter
-
grønn vinter er avløst av minusgrader og snø(Smaalenenes Avis 20.01.2014/2)
general vinter
denne årstiden i Russland, med tanke på dens bitende kulde
og store snømengder som ofte har vært en uvurderlig fordel for russerne
i deres kriger mot fremmede (særlig vesteuropeiske) hærer som har
gjort innfall i deres land
-
bli beseiret av general vinter
ti måneder vinter og to måneder ___
brukt som uttrykk for usedvanlig kaldt og hardt
klima
-
her er det ti måneder vinter og to måneder kaldt
-
ti måneder vinter og to måneder med dårlig vær
-
et land der sesongen består av ti måneder vinter og to måneder dårlig sledeføre, som et gammelt ord sier(VG 25.02.1961/14)
-
vi visste ikke at det også var ti måneder vinter og to måneder dårlig skiføre på flatbygdene(Vårt Land 15.01.2018/32)
1.1
vær typisk for vinteren (særlig med kulde og snø)
EKSEMPEL
-
i år har vi nesten ikke hatt vinter
SITATER
-
sin frihed nu feirer naturen: vintrens iislænker bragende sank
-
vinteren er kommen. Se hvor hvid den lyser!
-
vintrens skarpe aandedræt
-
vinteren freste over Monesset
3
arkaiserende
; i uttrykk for menneskes eller dyrs alder
år
| jf. sommer
SITATER
-
kong Harald tog kongedømme efter sin fader, da han var ti vintre gammel
-
Vikar var fjorten vintre
-
vi var vel ikke saa vise og saa vâre saa det gjorde noget, vi heller, ved sytten vinterers alder
3.1
i angivelse eller beregning av tid
år
SITATER
-
for fem vintre siden lå Sigurd og Gunnar herse som vikinger på Island
-
i to vintrer har dere hett fæstensfolk, og du har ikke mælet imot eller vist uvilje ved det
-
du vil undre dig, naar du regner de vintrer som er gaat, at det var saa mange