Det Norske Akademis Ordbok

tvert

Likt stavede oppslagsord
tvert 
adverb
UTTALE[tvært]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
nøytrum av tverr; jf. også substantiveringen tvert
BETYDNING OG BRUK
1 
mest dialektalt, om bevegelse
 som foregår i (plutselig) skarp vinkel, i (mer eller mindre) rett vinkel på opprinnelig retning
SITATER
UTTRYKK
tvert overfor
tvers overfor
  • [han spiste] ved utslagsbordet; paa den anden side tvertoverfor var der dekket til hende
     (Jonas Lie Rutland 92 1880)
tvert gjennom
tvers gjennom
tvert igjennom
tvers igjennom
  • glæden varmer ham tvert igjennem
     (Gabriel Scott Kilden 134 1918)
tvert for
tvers for
; på tverke
  • Jo blev saare stor og mægtig, og det var ikke raadeligt for nogen at lægge sig tvert for der, hvor han styrede og regjerte
     (Jonas Lie Trold 33 1891)
  • det kom vel lite grand tvartfer det-denne dødsfaldet
     (Peter Egge Inde i Fjordene 297 1920)
  • enten hadde skolen eller noget andet kommet tvartfer
     (Peter Egge Hansine Solstad 39 1925)
2 
overført
 brå
; plutselig
SITATER
  • [slutningen kom] så tvært, så voldsomt
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker V 261)
  • [svalene] vendte tvert foran kirken
     (Tryggve Andersen Fabler og hændelser 19 1915)
     | jf. tverrvende
  • nu og da blir en kalv eller et lam tvært borte i Sellanraas utmark
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 63 1917)
  • han kunde ikke begripe at det var blit saa tvert slut paa de bakkelsene
     (Hans Aanrud Fortællinger for barn I 175 1917)
  • det rant ham så tvert i hugen
     (Mikkjel Fønhus Raudalsdansen 14 1924)
  • et tvert rykk med felebuen
     (Mikkjel Fønhus Raudalsdansen 30 1924)
  • [hestene] stoppet tvert op da hun kom under harven
     (Dagbladet 1938/116/4/6)
  • aldrig turde han sætte sig og hvile litt, for da sovnet han tvært
     (Chr. Skredsvig Romaner og fortællinger I 42)
3 
overført, mest muntlig, i uttrykk for avvisning, nektelse
 avgjort
; bestemt
SITAT
  • kongen sa tvert nei
     (Regine Normann Nye eventyr 5 1926)
UTTRYKK
tvert imot
1 
rett overfor
 | jf. tverr
  • tvert imot hende satte Rostkampen knæet frem
     (Sigrid Undset Korset 19 1922)
2 
overført
 direkte imot (ønske, vilje, avtale, lov, forutsetning e.l.)
  • det han vilde, vilde hun altid tvært imod
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke-Eventyr (1871) 18)
  • [det var] Pedro Ohlsen, som tvært imod moderens vidende og vilje gav hende penger
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 347)
  • har han ikke nylig, tvert imod lov og billighed, frataget borgerskabet al fælles ejendom?
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 226 1873)
  • jf., sjelden
     
    tvertmod alle tiders lære kan konger aldrig slyngler være
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 380)
  • jf., sjelden
     
    jeg, som ved min tausheds længde, tvert mod alle løfters mængde, frygter jeg har tabt min sag
     (Henrik Ibsen Digte 145 1875)
3 
overført, betegner at det motsatte av det som nettopp er nevnt, er tilfellet
  • tro ikke, at jeg beklager mig. Nej, tvertimod, – jeg ærer eder derfor
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 86 1874)
  • denne musikk dekker ikke over en eneste brist … men avslører tvertimot ubarmhjertig
     (Dagbladet 1932/102/5/4)
  • [hun er] ikke blitt forurettet. Tvertimot
     (Morgenbladet 1934/88/8/1)
  • dette ble ikke fortalt til skrekk og advarsel mot blind lydighet, men tvert imot som eksempel på sterk vilje og utholdenhet
     (Inge Eidsvåg Den gode lærer i liv og diktning LBK 2005)
tvert om
omvendt
; direkte motsatt (noe nettopp nevnt)
; tvert imot
  • hvor kan du tale så? … Skulde du ikke tvert om … glæde dig over at eders samfund vorder disse mennesker kvit?
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 311 1873)
  • skal de ned? Jeg trode tvertom
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 167 1877)
  • han gør ingen skade, – tværtom!
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker III 254)
3.1 
dialektalt
 absolutt sikkert
; skråsikkert
EKSEMPEL
  • vet du det så tvert
4 
overført
 på en vrangvillig, sur måte
SITAT
  • [jeg] svarede tvert og ordknap paa alle moderens spørgsmaal
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 181)