Det Norske Akademis Ordbok

svale

Likt stavede oppslagsord
svale 
verb
BØYNINGsvalet / svalte, svalet / svalt, svaling
UTTALE[sva:`lə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt svala; til sval (adjektiv); jf. svalne; se også svaling
BETYDNING OG BRUK
1 
ofte med refleksivt objekt
 gjøre (forfriskende) sval, kjølig
; avkjøle
EKSEMPLER
  • en svalende vind
  • svale seg med et bad
SITATER
  • send Lasarus hit, så han kan dyppe fingertuppen i vann og svale tungen min
     (Luk 16,24)
  • svale sig i et bad
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VI 349)
  • [han] svalte sig efter dagens arbejde
     (Amalie Skram Samlede Værker II 129)
  • [de] skulde ud at svale sine pander ved en liden spadseretur i den kjølige natteluft
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 220 1900)
  • svalende skygge
     (Peter Egge Lænken 27 1908)
  • hans blod er grundig svalet
     (Fri Presse 1908/136/1/4 Nils Kjær)
     | jf. blod
  • svale sig med en kold drink
     (Dagbladet 1931/179/2/2)
  • han kjente ansiktet svales av en lind luftstrøm
     (Nils Johan Rud En fremmed i speilet LBK 1993)
  • elva … svalte oss slike hete høysommerdager
     (Karsten Alnæs Bakenfor alle farger LBK 2008)
1.1 
overført
 gjøre (især smerte, uro e.l.) mindre hissig, intens
; dempe
; lindre
SITATER
  • trøstelige, svalende tanker
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 93 1872)
  • sydens vaar hans hjemve svaler
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 184)
  • med sang jeg ved dit lejes fod skal svale svien i dit blod
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 74)
2 
sjelden
 bli sval, kjølig
; svalne
SITAT