Det Norske Akademis Ordbok

stund

stund 
substantiv
BØYNINGen; stunden, stunder
UTTALE[stun:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt stund, grunnbetydning 'varighet, opphold'; beslektet med standa; se stå; se også all den stund (subjunksjon)
BETYDNING OG BRUK
1 
tidspunkt
; øyeblikk
EKSEMPEL
  • ha sine lyse stunder
     | jf. lys
SITATER
  • du skal ikke vide, hvad stund jeg kommer over dig
     (Åp 3,3; 2011: timen)
     | jf. time
  • [vi, de troende, vet] at stunden allerede er der, at vi skulle opstaae af søvne
     (Rom 13,11; 2011: timen er kommet)
  • min hest og hund skal sælges nu i denne stund
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 314)
  • den paaskesang, som om tusind aars stund skal lyde fra alle menneskers mund
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 538)
  • gøre sin største gerning i sin sidste stund
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 93 1872)
     | jf. dødsstund
  • tro ikke at jeg nogen stund har tabt af tankerne den skyld, jeg står i til eder
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 67 1874)
     | jf. gang
  • hvad er skønhed? En vedtægt kun, – en mynt, som er gangbar til sted og stund
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 151)
  • litterært, med genitivsbestemmelse om øyeblikk av særlig, avgjørende betydning
     
    forladt, forladt på farens dag, forladt i stridens stund
     (Henrik Ibsen Digte 74 1875)
  • ikke øl i en sådan stund
     (Henrik Ibsen Vildanden 66 1884)
  • ikveld, idag, i denne stund
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 118)
  • nu er den kommen, den store, den ønskede stunden
     (Bjørnstjerne Bjørnson Arnljot Gelline 81 1870)
  • der er stunder i vort liv, da det gode og det onde hænge lige over vægten
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IX 146)
  • litterært, med genitivsbestemmelse om øyeblikk av særlig, avgjørende betydning
     
    i afgørelsens stund
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 32)
  • der findes stunder, da det er upassende [å le]
     (Thomas Krag Ada Wilde 283 1896)
  • naar stunden er der, maa intet mangle og intet svigte
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 3 1903)
  • han [tenkte] ene og alene paa stundens betydning
     (Bernt Lie Mot Overmagt 52 1907)
  • de [fikk] vælge steder og stunder, da de ikke gik hende i bedene
     (H. Wiers-Jenssen Laurentius 76 1923)
  • stundens alvor preger ansiktene deres
     (Jon Michelet og Dag Solstad VM i fotball 1986 122 1986)
  • i denne stund tilgir jeg dem deres dårskap
     (Jon Michelet og Dag Solstad VM i fotball 1986 122 1986)
  • [de] forsto stundens alvor
     (Dag Solstad Roman 1987 318 1987)
  • vi hang i til siste stund
     (Dag Solstad Roman 1987 321 1987)
  • også jeg [har] i tunge stunder funnet en mening med tilværelsen i et verk av Brahms
     (Dag Østerberg Brahms LBK 2003)
UTTRYKK
i samme/selvsamme stund
i samme øyeblikk
; samtidig
  • buk fra luften, buk fra bunden, stangedes i samme stunden
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 9)
  • gaar du, da dør jeg i selvsamme stund
     (Nils Collett Vogt September-Brand 45 1907)
  • jeg har vært her før, tenkte han … Og i samme stund kjente han en usynlig hånd klemme til rundt testiklene
     (Jan Kjærstad Erobreren 439 1996)
fra første stund (av)
fra første øyeblikk
; helt fra begynnelsen
  • forretningen kom i vanskeligheter allerede fra første stund
     (Nidaros 1931/179/3/3)
  • det var som om han alt fra første stund ba om unnskyldning for sin påtrengenhet
     (Terje Stigen Monolitten LBK 1988)
  • han [hadde] fra første stund tatt fatt på sitt arbeid med stort alvor
     (Dag Solstad «Ellevte roman, bok atten» 17 1992)
  • Ole [kom] dårlig ut fra første stund av
     (Gunnar Staalesen 1900 Morgenrød LBK 1997)
mellom tid og stunder
litterært, sjelden
 av og til
; nå og da
 | jf. stundimellom
  • vist det ei skaded’, om nu I mig prøved’; ved siden af lidt mellem tid og stunde jeg kanskje og hjælpe i høstningen kunde
     (Jonas Lie Faustina Strozzi (1920) 226)
med tid og stunder
etter hvert
  • en utprega mellomdistanseløper var i ferd med å utvikle seg, en som med tid og stunder kunne by russerne kamp
     (Dag Solstad Roman 1987 97 1987)
nå om stunder
 | nuomstunder▵, nu om stunder▵
litterært
 nå for tiden
; for øyeblikket
  • nuomstunder skilles trætten af et magtsprog ret og slet
     (Henrik Ibsen Digte 146 1875)
  • [landbruk] lønte sig nu om stunder
     (Peter Egge Inde i Fjordene 344 1920)
  • det hender så mangt nuomstunder
     (Herman Wildenvey Samlede Dikt I (1957) 107)
  • [vi lever, arbeider] og morer oss sammen … på tross av alle skjær i sjøen som shipping møter nå om stunder
     (Leif B. Lillegaard Over alle hav 53 1986)
1.1 
i flertall
 anledning
SITATER
  • her er ikke stunder at miste!
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 107)
  • finne tid og stunder
     (Henrik Ibsen Digte 63 1875)
  • [han hadde] ikke havt stunder til at tænke paa hundene
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 158 1903)
  • ha tid og stunder
     (Sigbjørn Obstfelder Skrifter I 171 1917)
  • jeg har ikke stunder at staa her og snakke med dig
     (Sigrid Undset Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis 98 1909)
  • [de hadde næsten ikke stunder til at leke med hende
     (Sigrid Undset Kransen 25 1920)
2 
(kort) tidsrom
SITATER
  • om en liten stund ser dere meg ikke lenger
     (Joh 16,16)
  • nei hold nu munden en stund!
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 49)
  • han kunde sidde lange stunder og stirre hen for sig
     (Jonas Lie Den Fremsynte 16 1873)
  • en flygtig stund
     (Henrik Ibsen Catilina 84 1875)
  • har De tid en liden stund, herr doktor?
     (Henrik Ibsen En folkefiende 47 1882)
  • regnet var borte bare smaa stunder
     (Peter Egge Trøndere 144 1898)
  • vi skal være hjemme i klostret vort til aftensang; I har kanhænde bedre stunder?
     (Sigrid Undset Kransen 134 1920)
     | De har kanskje bedre tid?
  • etter ei stund er jeg blitt klar over at vi kjører langs Trondheimsveien
     (Dag Solstad Forsøk på å beskrive det ugjennomtrengelige 20 1984)
  • køen øker farta en stund. Så er det bom stopp
     (Jon Michelet og Dag Solstad VM i fotball 1986 135 1986)
  • angsten for hva dette forholdet skulle føre med seg, blei døyvet for en stund
     (Dag Solstad Roman 1987 399 1987)
  • han ringte på døra, og det gikk en god stund … før hun åpnet
     (Dag Solstad «Ellevte roman, bok atten» 11 1992)
  • de satt en stund i taushet
     (Dag Solstad «Ellevte roman, bok atten» 79 1992)
UTTRYKK
på en stund
1 
på (ganske) lenge
  • han hadde nok ikke gredd seg på en stund heller
     (Erik Fosnes Hansen Beretninger om beskyttelse 172 1998)
2 
foreløpig
; inntil videre
  • det hastede ikke paa en stund
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 62)
  • han ble sittende, bedøvet; på en stund kunne han ikke heve hodet
     (Agnar Mykle Rubicon 155 1965)
3 
foreldet
 i det siste
  • der er bleven uveirstider inde og ude nu i landet paa en stund
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 75)
gi seg (gode) stunder
foreldet
 gi seg (god) tid
; ta det med ro og mak
en stakket stund
se stakket
en snill stund
se snill