Det Norske Akademis Ordbok

sedelig

sedelig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLsedelig
nøytrum
sedelig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[se:`d(ə)li]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av sed med suffikset -lig
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 som gjelder seder og moral (nå særlig i det seksuelle)
; moralsk
EKSEMPEL
  • sedelig renhet
SITATER
  • den sædelige tilstand i den simplere klasse her i byen
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 94)
  • dette midtpunkt og tyngdepunkt i [NNs] aandsliv vil jeg sætte i hans sædelige alvor
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 295)
2 
litterært, om livsstil, handlingsmønster, person
 som stemmer med, som lever, tenker i overensstemmelse med allment gjeldende lover for god og riktig handlemåte og tenkemåte, særlig i det seksuelle
; moralsk
; ærbar
 | jf. usedelig
EKSEMPEL
  • sedelig vandel
SITATER
  • al opdragelse og undervisning skulde samles om at bygge op et sædeligt mænneske
     (Bjørnstjerne Bjørnson På Guds veje 100 1889)
  • en æbar og sædelig mø
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 81)
     | ærbar og dydig
  • jeg trodde paa vort folk, – alvorsfolket med den sædelige balance
     (Amalie Pettersen Pettersens paa Persroas Pensjonat 79 1918)
  • [kong Håkon] var jo en from og sædelig herre selv
     (Sigrid Undset Kransen 104 1920)
  • [de gav seg ikke] av med pikesjau, men var sædelige
     (Knut Hamsun Men livet lever I 253 1933)
  • «ubemidlede» kunne nyte godt av stipend og friplasser [i gymnasene] på visse vilkår, først og fremst gode evner, sedelig oppførsel og flid
     (Ørnulf Hodne Folkeskolen i folkeminnet LBK 2010)