sed - Det Norske Akademis ordbok

sed

substantiv

MODERAT BOKMÅLen; seden, seder

genus

maskulinum

ubestemt artikkel

bestemt form entall

seden

ubestemt form flertall

seder

UTTALE[se:d]

ETYMOLOGI

av norrønt siðr

BETYDNING OG BRUK

nedarvet vane og måte (i et samfunn, innenfor en sosial gruppe) som gjelder for visse forhold i privatliv eller samfunnsliv

; tradisjon

; skikk

; bruk

SITATER

vore fjelddale har den ældgamle sæd at skikke sending før brylluppet

(Jørgen Moe Samlede Skrifter II 301)
efter gamle dages sed hang vaaben og skjold mellem de utspændte tepper

(Sigrid Undset Husfrue 7 1921)
det [var] ikke kristen sed at æte hestekjøt

(Hans E. Kinck Foraaret i Mikropolis 81 1926)

UTTRYKK

sed og skikk

| skikk og sed

tradisjon og handlemåte

høviske sæder og skikke

(Henrik Ibsen Samlede verker III 236)
gammel, nedarvet sæd og skik

(Samtiden 1905/553 Carl Nærup)
i femti aar vi [nordmenn og svensker] lærte hverandres skik og sæd

(Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 120)
den neste halvtimen får jeg et lynkurs i thailandsk sed og skikk

(Torbjørn Færøvik Buddhas barn LBK 2006)

særlig i flertall

måte å oppføre seg på, særlig når det gjelder dannelsen og moral

EKSEMPEL

SITATER

her er fine sæder; her er ynde over tilværelsen

(Henrik Ibsen De unges forbund 70 1874)
med al vor ubarberede oprigtighed og vore lidet høvlede sæder tar vi os forholdsvis elskværdige ud i [Erik og Amalie Skrams] komedie [Fjeldmennesker]

(Arne Garborg Mogning og manndom I 213 (1889))
[religionen] danner vore hjerter, vore sæder

(Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 10)
allerede retskafne hedninger var imod skuespillet … fordi det fordærvede sæderne

(Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 398)
forelesninger om sedenes forfall og fortidas dyder

(Atle Næss Kraften som beveger LBK 1990)

2.1

dannelse

; kultur

SITAT

Alexandros er en rå mand uden sæder og uden veltalenhed

(Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 356 1873)