Det Norske Akademis Ordbok

sed

sed 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; seden, seder
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
seden
ubestemt form flertall
seder
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[se:d]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt siðr
BETYDNING OG BRUK
1 
nedarvet vane og måte (i et samfunn, innenfor en sosial gruppe) som gjelder for visse forhold i privatliv eller samfunnsliv
; tradisjon
; skikk
; bruk
SITATER
  • vore fjelddale har den ældgamle sæd at skikke sending før brylluppet
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 301)
  • efter gamle dages sed hang vaaben og skjold mellem de utspændte tepper
     (Sigrid Undset Husfrue 7 1921)
  • det [var] ikke kristen sed at æte hestekjøt
     (Hans E. Kinck Foraaret i Mikropolis 81 1926)
UTTRYKK
sed og skikk
 | skikk og sed
tradisjon og handlemåte
  • høviske sæder og skikke
     (Henrik Ibsen Samlede verker III 236)
  • gammel, nedarvet sæd og skik
     (Samtiden 1905/553 Carl Nærup)
  • i femti aar vi [nordmenn og svensker] lærte hverandres skik og sæd
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 120)
  • den neste halvtimen får jeg et lynkurs i thailandsk sed og skikk
     (Torbjørn Færøvik Buddhas barn LBK 2006)
2 
særlig i flertall
 måte å oppføre seg på, særlig når det gjelder dannelsen og moral
EKSEMPEL
  • kristendommen brakte mildere seder
SITATER
  • her er fine sæder; her er ynde over tilværelsen
     (Henrik Ibsen De unges forbund 70 1874)
  • med al vor ubarberede oprigtighed og vore lidet høvlede sæder tar vi os forholdsvis elskværdige ud i [Erik og Amalie Skrams] komedie [Fjeldmennesker]
     (Arne Garborg Mogning og manndom I 213 (1889))
  • [religionen] danner vore hjerter, vore sæder
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 10)
  • allerede retskafne hedninger var imod skuespillet … fordi det fordærvede sæderne
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 398)
  • forelesninger om sedenes forfall og fortidas dyder
     (Atle Næss Kraften som beveger LBK 1990)
2.1 
dannelse
; kultur
SITAT
  • Alexandros er en rå mand uden sæder og uden veltalenhed
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 356 1873)