Det Norske Akademis Ordbok

usedelig

usedelig 
adjektiv
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[use:´d(ə)li]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet med prefikset u- av sedelig
BETYDNING OG BRUK
som krenker eller strider mot det (seksuelt) sømmelige
; umoralsk
; utuktig
 | jf. uanstendig, usømmelig
SITATER
  • du ser ligesom noget usædeligt i vort forhold
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 68 1888)
  • dette med de usædelige ægteskaber, det er rent ud vås
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 160)
  • den var en sannhetsavis, den avslørte usedelige prester og skattesnyterske skibsredere
     (Jens Bjørneboe Under en hårdere himmel 256 1957)
  • usedelige bestsellere
     (Jens Bjørneboe Vinter i Bellapalma 56 1958)
  • en av de mange uduelige og usedelige sønnene til kong George III
     (Richard Herrmann Victoria 147 1987)
  • bøger, som det sneversynte og snerpede publikum mener er usedelige
     (Olav Theodor Madsen Under kundskabens træ 37 1897)
  • det stygge, det umoralske, det usedelige eller gud vet hvilket uttrykk man brukte om prostitusjonen
     (Ketil Bjørnstad Historien om Edvard Munch 41 1996)
  • «Vi har vennet oss til at spørsmålet om livets mening nærmest er obscønt, et usedelig spørsmål.»
     (Tore Rem Født til frihet 416 2010)