Det Norske Akademis Ordbok

reke

Likt stavede oppslagsord
reke 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLrekte eller rakInformasjon, rekt, reking
preteritum
rekte eller rakInformasjon
perfektum partisipp
rekt
verbalsubstantiv
reking
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[re:`kə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt vreka, reka 'drive, jage'
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
med objekt, dialektalt
1.1 
drive
; jage
1.2 
jakt
 følge (spor)
1.3 
gå
; rusle
2 
uten objekt
 drive, farte, renne (uten plan og mål eller til stadighet)
; gå og slenge
2.1 
drive (for strøm og vind, i sjø, elv, vann)
; flyte (av sted)
2.2 
dialektalt
 være, ligge slengt, spredt omkring
1 
med objekt, dialektalt
1.1 
drive
; jage
SITAT
  • denne sladderkjærringen skal vi allerførst ræke bort
     (Sigrid Undset Korset 336 1922)
1.2 
jakt
 følge (spor)
SITAT
  • vi kom over sporene efter ni rener, rækte dem op gjennem dalen
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 403 1903)
1.3 
gå
; rusle
SITAT
UTTRYKK
reke ærend
gå ærend
  • «Den gang rak jeg ærind, Fernanda», sagde hun og lo saa inderlig godt
     (Ragnhild Jølsen Samlede skrifter I 107)
2 
uten objekt
 drive, farte, renne (uten plan og mål eller til stadighet)
; gå og slenge
SITATER
  • [Askeladden likte å] ræke efter en flok harer
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 185 1879)
  • [bygdens folk] sat i husdøren eller rák ut og ind stranden langs veien
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast III 10 1919)
  • de laa og rækte til byen baade landevejen og sjøvejen
     (Amalie Skram Samlede Værker II 188)
  • [en] finlænder, som kom rækende til Storslet
     (Bernt Lie Mot Overmagt 96 1907)
  • én som râk husvild omkring
     (Hans E. Kinck Vaarnætter 69 1901)
  • han rêk omkring med børsa
     (Johan Falkberget Fimbulvinter 64 1919)
  • han ræker her jamt og samt
     (Knut Hamsun Rosa 52 1908)
  • kuene langs jordene reiker
     (Herman Wildenvey Samlede Dikt I (1957) 240)
  • gjætergutter og andet rækende folk
     (Mikkjel Fønhus Der vildmarken suser 128 1919)
  • ræking med simple bagerdrenger skulde hun ha sig frabedt
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 28 1916)
  • kreaturflokken ræket avsted og spredte sig ut over myrene
     (Hans Aanrud Fortællinger for barn II 176 1917)
  • [kua] var så slem til å reke bort fra buskapen
     (Regine Normann Nye eventyr 106 1926)
  • øinene hans reiket om uten mål
     (Magnhild Haalke Åkfestet 143 1936)
  • den tiden ørnen for og rakk mellem tindene her
     (Morgenbladet 1932/651/7/2)
  • så reker vinterdagen i vei
     (Johan Bojer Folk ved sjøen 90 1929)
     | så begynner vinterdagen å gå
  • [han hadde ikke] tid til å reke rundt i Mysen som før, leksene skulle pent gjøres unna
     (Atle Næss Østre linje LBK 1994)
2.1 
drive (for strøm og vind, i sjø, elv, vann)
; flyte (av sted)
SITATER
UTTRYKK
reke av
drive utover med strømmen
  • [han] sat med fæsten i næven, saa baaten ikke skulde ræke av igjen
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast III 196 1919)
komme rekende på ei fjøl
se fjel
2.2 
dialektalt
 være, ligge slengt, spredt omkring
 | jf. drive, flyte
SITAT