preken
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; prekenen, prekener 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
prekenen
ubestemt form flertall
prekener
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[pre:`k(ə)n]
BETYDNING OG BRUK
1
kirkevesen
oppbyggelig og belærende tale under gudstjeneste (som
bygger på, utlegger tilhørende skriftsted)
SITATER
-
nu er han inde i en engelsk præken
-
Sankt Bernard av Siena … holdt en berømt preken i Bologna. Han sa da at han var skråsikker på at [kortspill] var opfunnet av selveste djevelen(A-magasinet 29.07.1933/2)
-
det var en løyerlig preken
2
overført
moraliserende, doserende foredrag
SITATER
-
De kan spare Dem enhver præken, herr doktor
-
men da jeg skulde gaa ut for at træffe ham, lavet jo du en forfærdelig præken og kommers