husere
verb
MODERAT BOKMÅLhuserte, husert, husering 
preteritum
huserte
perfektum partisipp
husert
verbalsubstantiv
husering
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[huse:´rə]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
2
nå sjelden
ha sin bolig, sitt tilhold
; holde til
SITATER
-
her havde insurgentgeneralen huseret i længere tid
-
nu først saa Børson at det var sjølve prestefruen han huserte med
-
hovmesteren og de to svennene hans huserte i admiralens appartement
-
dette var området leoparden huserte i(Kirsti Blom Kitten LBK 2003)
3
fare voldsomt og ødeleggende frem
; herje
SITATER
-
omstreifere huserer i Drammensdistriktet(Tidens Tegn 1928/278/8/6)
-
[han sprang] ind for at se hvor lynet hadde huseret
-
det lille kræ av en sjørøver, som vaaget at husere mellem de kjæmpendes rækker
-
en stor brann må ha husert i området
4
opptre bråkende og voldsomt
SITATER
-
alt det Sannumen bandte og huserte, saa kom han ikke videre
-
der blev en minering og en husering
5
; holde leven
; bråke
; mase
SITATER
-
hun huserede med pleiekoner og barnepiger, fordi de ikke forstod at stelle barnet
-
hun er begyndt at hussere så stygt med varmen ude i køkkenet| Ginas replikk
-
[han] havde hele dagen holdt paa at husere og vilde kjøbe hustømmer af Nordboen