Det Norske Akademis Ordbok

ferd

ferd 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; ferden, ferder
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
ferden
ubestemt form flertall
ferder
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fær-d]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt ferð (femininum), avledet av fara, se fare
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
litterært
 (lengre) reise
2 
litterært
 adferd
; handlemåte
; fremferd
2.1 
især i sammensetninger
 måte som noe utvikler seg på
3 
dialektalt, mest i flertall
 spor, far (etter dyr)
4 
nå sjelden eller dialektalt
 følge av reisende
5 
dialektalt
 det som man bærer med seg i en vending
; bør
1 
litterært
 (lengre) reise
 | jf. ekspedisjon
SITATER
  • i bestemt form, om reisen til vinterfisket i Lofoten
     
    reise i færden
     (Søren Christian Sommerfelt Physisk-oeconomisk beskrivelse over Saltdalen i Nordlandene 107 1827)
  • farlig tør den blive, denne færd til Gunnars gård
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 41)
  • jeg får vel følge dem på færden, – men protesterer for alverden
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 138)
  • vor færd på vidden var en dans
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 19)
  • [teltet] holdt ud hele færden
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet II 18 1897)
  • nu får jeg vel rejse en langsommelig færd nordefter kysten
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 73 1899)
  • vi andre gjorde os klar til nye færder
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 69 1903)
  • overført
     
    jeg så hendene hans, deres ferd over kroppen hennes
     (Knut Faldbakken Glahn LBK 1985)
  • personer som [Bjørn Hansen] møtte på gata under sin ferd fra Lammers-villaen til Rådhuset
     (Dag Solstad «Ellevte roman, bok atten» 19 1992)
  • han trædde seg inn i skinnlue og boblejakke, traff døra på sin sjanglete ferd
     (Ailo Gaup Natten mellom dagene LBK 1992)
  • overført
     
    de forutsetningene Bjørn Hansen hadde bygd sitt livs ferd på
     (Dag Solstad «Ellevte roman, bok atten» 40 1992)
  • Rousseau flyktet til Sveits. Derfra gikk ferden videre til Preussen
     (Karsten Alnæs Historien om Europa 2 LBK 2004)
  • planetene på sin ferd i sine evige baner
     (Karin Fossum Carmen Zita og døden LBK 2013)
  • humlene summet i sin langsomme ferd fra kronblad til kronblad
     (Karl Ove Knausgård Om våren 106 2016)
  • eggcellen bruker rundt et døgn på ferden fra eggstokkene og nedover egglederen til livmoren
     (Nina Brochmann og Ellen Støkken Dahl Gutteboka 115 2021)
UTTRYKK
fare den siste ferd
bli begravet
 | jf. likferd
være på ferden
muntlig
 være ute og fare
; være på farten
  • lykke til på ferden
  • men nu er vi på færden ligevel, saa kan vi reise paa auktion efter gamlepræsten og få os en taar, og imens kan du [dvs. kullbrenneren] kjøbe kappen og kraven
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke-Eventyr (1871) 101)
2 
litterært
 adferd
; handlemåte
; fremferd
SITATER
  • mandig færd
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 102)
  • hans færd var langspil under spånens dæmper
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 213)
  • min offentlige færd
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 67 1886)
  • til at dømme om Møllers færd skal der ikke stor insigt i handelen
     (Bjørnstjerne Bjørnson En fallit 18 1874)
  • [mine] kunstneriske resultater … har givet mig et indpas i Danmark, der vil virke frugtbringende på min skabende virksomhed og på min kunstneriske færd idethele
     (Edvard Grieg Artikler og taler 235)
  • min færd er aaben og grei
     (Arne Garborg Trætte Mænd 108 1891)
  • ikke de mest ildesindede mennesker kunde finde noget usømmelig i fru Groas færd
     (Sigrid Undset Kransen 186 1920)
  • [vil du hevde at] du ikke har git Simon din tro i hænde, da kalder jeg ikke det ærlig færd
     (Sigrid Undset Kransen 234 1920)
  • dette var ulov, en færd som ikke var spurt før i Norge!
     (Sigrid Undset Husfrue 467 1921)
UTTRYKK
fra første ferd (av)
nå sjelden
 fra begynnelsen (av)
  • [det er meg] som fra første færd gav stødet til det hele
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 85 1872)
  • jeg kom på en falsk fod her i bygden fra første færd af
     (Henrik Ibsen De unges forbund 69 1874)
  • nu kunde alle stoltelig forkynde, at de havde mærket skurkeriet fra første færd
     (Amalie Pettersen Pettersens paa Persroas Pensjonat 186 1918)
  • ledelsen kom … fra første ferd av i kyndige og sikre hender
     (Samtiden 1937/205 Arne Odd Johnsen)
i all ens ferd
i all ens gjøren og laden
; i all ens fremferd
  • vær … hellige i all deres ferd
     (1 Pet 1,15)
  • [A.M. Schweigaard] stod ophøiet og elskelig for os i al sin færd, i sit offentlige liv som i sit hus
     (Morgenbladet 10.02.1870/2/5 biskop v.d. Lippe)
  • [Njåls saga] tegner oss et storladent billede av denne vakre kvinnedjevel [Hallgerd], hevngjerrig og stolt, overmodig, ond i all sin ferd
     (Arbeider-Politikken 16.12.1922/2/3)
  • han var en slags verdig invalid … vennlig og resignert i all sin ferd
     (Dag Solstad «Ellevte roman, bok atten» 130 1992)
  • et menneske til å stole på. Hederlig i all sin ferd
     (Vigdis Hjorth Snakk til meg LBK 2010)
  • under hele det lange året har jeg vært prikkfri i all min ferd
     (Karin Fossum Jeg kan se i mørket LBK 2011)
være på ferde
 (formen ferde av norrønt ferðir, akkusativ flertall av ferð)
også med formelt subjekt; især om noe oppsiktsvekkende, ubehagelig e.l.
 foregå
; hende
  • det er fare på ferde
  • hvem har vært på ferde her?
  • hvad er der påfærde? Hvor kommer den lysningen fra?
     (Henrik Ibsen Gengangere 127 1881)
  • der må være noget galt på færde med ham
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 209 1890)
  • den onde var på ferde overalt
     (Bergljot Hobæk Haff Renhetens pris 40 1992)
  • Tawfiq … spurte hva som var på ferde
     (Torgrim Eggen Hilal 40 1995)
være tidlig på ferde
være tidlig oppe og i virksomhet
  • næste morgen var risen tidlig paa færde
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 66 1879)
  • jeg måtte være tidlig på ferde om jeg skulle treffe mor
     (Bergljot Hobæk Haff Skammen 110 1996)
gi seg i ferd med
nå sjelden
 sette i gang
; ta til
  • [Nora] giver sig ifærd med at lægge børnenes tøj sammen
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 65 1879)
være/stå i ferd med
1 
brukt for å uttrykke handling som er godt i gang (og nærmer seg sitt naturlige sluttpunkt)
 | jf. holde på
  • folk, som fra ingenting er i færd med at skabe en halv million
     (Henrik Ibsen De unges forbund 104 1874)
  • jeg er i færd med at sanke sammen mine vigtigste sager
     (Henrik Ibsen Vildanden 227 1884)
  • som de var i fuld færd med bjergningen, fik de storm af nordost
     (C. Schollert Lodsliv om Færder 30 1884)
  • Kvase satt med en passer i hånden, han var i ferd med å føre den ned mot det hvite tegnearket
     (Agnar Mykle Lasso rundt fru Luna 460 1954)
  • marsvinet var i ferd med å ete seg gjennom frakken
     (Jon Michelet Mannen på motorsykkelen 12 1985)
  • min forakt for kristendommen er i ferd med å bli total
     (Torgrim Eggen Gjeld 112 1992)
  • omsider kom konduktøren, da var toget i ferd med å kjøre inn på Drammen stasjon
     (Dag Solstad «Ellevte roman, bok atten» 72 1992)
2 
skulle til å
; nettopp ha begynt med
  • det skridt man nu stod i færd med, det var taget rent for tidlig
     (Morgenbladet 03.05.1885/1/3)
  • [vi husker] godt at man rundt 1970 stod i ferd med å rive Bakklandet – «Riv skiten» – og få en motorvei i stedet
     (Sør-Trøndelag 22.04.2017/19)
  • jeg var akkurat i ferd med å svinge av i busslommen for å slippe politiet forbi, da jeg hørte at det smalt
     (Altaposten 06.02.2019/10/1)
  • det gikk raskt opp for oss at noe var i ferd med å skje
     (Gudbrandsdølen Dagningen 18.01.2020/19)
2.1 
især i sammensetninger
 måte som noe utvikler seg på
 | jf. uferd, velferd
3 
dialektalt, mest i flertall
 spor, far (etter dyr)
 | jf. slagferd
EKSEMPEL
  • ferd etter elg
SITATER
  • han havde seet færder efter udyr oppe i Uggelaabortet
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder II 27 1904)
  • jf.
     
    under kvistekaller og tette grankjerr svinner reveferdene ut på barfrosten
     (Carl Vestaberg Rev 49 1929)
4 
nå sjelden eller dialektalt
 følge av reisende
 | jf. brudeferd, likferd
SITATER
  • ret som han stod og glaamte …, kom der en ferd med elleve heste
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 307 1879)
  • færden skal fare med tyriblus
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 448)
  • i lange færder drog de
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder I IX 1904)
  • Kristin [stod] i høyenloftssvalen og saa paa færden som kom ridende nordfra
     (Sigrid Undset Kransen 339 1920)
5 
dialektalt
 det som man bærer med seg i en vending
; bør
 | jf. vassferd