Det Norske Akademis Ordbok

du

Likt stavede oppslagsord
du 
pronomen (personlig)
BØYNINGannen person entall, avhengighetsform deg, eieform din
UTTALE[du:], trykklett [du]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt þú
BETYDNING OG BRUK
1 
i tiltale
EKSEMPLER
  • er du sikker på at du ikke vil være med?
  • jeg er nødt til å snakke med deg
SITATER
  • du, jeg finner ham uroligere æn nogensinne
     (Bjørnstjerne Bjørnson En hanske 15 1883)
  • til helgen
     
    og du, Sankt Olav! o, for din søns skyld! giv du ham gagnord i Gimles sale!
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 83)
  • til guddom
     
    du store himmelens Gud, der er altså ingen sikker lov deroppe, som alt skal gå efter?
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 136 1872)
  • fire tusend otte hundrede kroner. Det er mange penge du
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 24 1879)
  • Nora, Nora, du er jo rent som fra dig selv!
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 117 1879)
  • du tar dig godt ud i kjole, far!
     (Henrik Ibsen Vildanden 58 1884)
  • nej, er det dig, Berta!
     (Henrik Ibsen Vildanden 171 1884)
  • ikke sandt, du kære!
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 219 1888)
  • til dyr
     
    du skal bli gammel hos mig du, forstaar du, Ungsvarten!
     (Jonas Lie Familjen paa Gilje 190 1883)
  • jeg vilde være til hjælp hvis det trængtes. Og just saa var det du, Aksel!
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 52 1917)
  • du Per! Igaar var det tre skjærer som sat paa gjærdet
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 134)
  • til guddom
     
    o Herre, tag mig til dig!
     (Nils Collett Vogt Digte i utvalg 117 1919)
  • hent henne gjerne ut igjen, hvis du tør
     (Unni Lindell Mørkemannen LBK 2008)
  • men gi deg nå da, for faen, hvem tror du at du er, egentlig
     (Atle Sperre Hermansen Vikariatet LBK 2008)
  • nå spør du, sa jeg til meg selv, nå spør du ham direkte
     (Odd Klippenvåg Ljublju LBK 2011)
  • muntlig, med egen (ekspressiv) tiltaleform
     
    dø, slapp av!
     (Kjell Ola Dahl Seksognitti 59 1994)
1.1 
især poetisk, med besjeling
SITATER
  • af blod du, banner, har din let
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 281)
  • visn hen, visn hen, du sidste eeg paa Agershuus
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 357)
  • hil dig, norske by, «Bergen aldrig ny»
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 95)
  • Peer Gynt (hugger på en stor furu med krogede grene). Å-ja, du er seig, du gamle kall
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 91)
  • du dejlige jord, vær ikke vred, at jeg tramped dit græs til ingen nytte
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 257)
  • september, du, min maaned, saa er du atter der!
     (Nils Collett Vogt Digte i utvalg 113 1919)
1.2 
(tenkt) henvendt til en bestemt, navngitt person i tekst eller tale beregnet på allmennheten (eller en gruppe), især i dikt eller personlig utformet nekrolog e.l.
EKSEMPEL
  • du lever videre i våre hjerter
SITATER
  • «La mort sans phrase!» Nu er det sagt om dig af døden selv, Sieyes
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 364)
     | jf. sans phrase
  • lyt nu, du ludende sanger
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 164)
     | i hyllingsdikt til J.S. Welhaven
2 
i kontrast til bruk av høflighetsform
 | jf. De
EKSEMPLER
  • tiltale noen med du
  • si du til noen
SITATER
  • man har [i Sogn] vidtløftige høflighedsregler, hvoriblandt den, at børn ikke maa sige «du» til sine forældre, men tiltale dem i fleertal
     (Ivar Aasen Reise-Erindringer og Reise-Indberetninger 1842−1847 18 1917)
  • [Hans] Gudes forslag om at skrive «Du» modtager jeg med den oprigtigste glæde. Også jeg generes ved at sige De til en saadan ven
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1831–1847 254)
  • blir De ved at sige du til mig, så vil jeg ikke tale med Dem
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 120 1890)
  • da vi vare blevne uvenner, bleve vi enige om ikke mere sige du men I til hinanden … Da vi mødtes igjen i Norge, sagde vi De til hinanden
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 84)
  • 65 prosent av den norske befolkning mener det er naturlig å si du til alle mennesker
     (Aftenposten 1983/181/3/1)
UTTRYKK
drikke du
foreldet
 drikke dus
 | jf. dus
3 
uten henvendelse til et bestemt individ
3.1 
til en ubestemt enkeltperson, til en hvilken som helst leser eller tilhører
SITATER
  • vær glad, naar faren vejer hver evne, som du ejer
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 88)
  • hvis du har vært plaget med urinveisinfeksjoner, bør urinen også sjekkes for bakterier
     (Tore Henriksen I mors liv LBK 2010)
3.2 
som ubestemt pronomen
 en
; man
EKSEMPLER
  • du tror noen ganger at du aldri skal klare det
  • du skal høre mye før ørene faller av
SITATER
  • paa venstre haand, øverst i lien, naar du reiser opover, ligger en hvidmalet bygning
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder II 356 1904)
  • hun [svinger] sig rundt lynende snøgt – det var som du sveiver drillepinden i tør ved, naar du lager ild
     (Hans E. Kinck Foraaret i Mikropolis 84 1926)
3.3 
i påbud e.l.
SITAT
  • du skal ikke stjele
     (5 Mos 5,19)
4 
i faste forbindelser i utrop (hvor tiltalefunksjonen er svekket)
 | jf. interjeksjon du
EKSEMPLER
  • du gode gud, hvor jeg frøs!
  • du store min!
  • du verden!
  • du (store) allstyrendes!
SITATER
  • er jeg egenkærlig? Nå, du store gud –!
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 137 1888)
  • brændt! Men du godeste gud –!
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 202 1890)
5 
nå sjelden, brukt nedsettende, attributivt til et skjellsord
 | jf. din
EKSEMPEL
  • du dåre!
SITAT