der
subjunksjon; tradisjonelt: underordnende konjunksjon
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
av norrønt þar (adverb) 'der'; bruk som subjunksjon
er først og fremst tilsvarende dansk form der, av gammeldansk thær (med mulig unntak av denne betydningen); se også der (adverb)
BETYDNING OG BRUK
1
litterært, foreldet relativ
subjunksjon; kun når den relativiserte posisjonen er subjekt; av og
til brukt for å unngå gjentagelse av som
| se som
SITATER
-
[Nils måtte] vige tilside for madamen, der uden at høre paa ham skyndte sig opad trappen
-
[Giordano Bruno] er den begeistrede herold, der blæser den nye tids morgensignal
-
den, der bærer Sten Stures ring, det er den rette
-
fra den første jarl, der rejste sig mod det største rige, og som grundede et rige selv, der skal vare ud over dommedag!
-
min bror Peter er såmænd så god en almuesmand, som nogen, der går i to sko
-
hun graat smaat og saart som børn gjør, der er vant til at lide vondt
-
som en der kommer fra fest … slik møter jeg mangen en morgen nu
1.1
foreldet, i fri relativsetning
SITATER
-
følg mig, hvem der vil berge livet!
-
vi gjorde, hvad der stod i vor magt
-
vort venskab kan holde ud, – hvad der så end kommer
2
foreldet subjunksjon i indirekte spørresetning;
brukt sammen med spørrepronomen som er subjekt i den indirekte spørresetningen
SITATER
-
jeg må se at komme efter, hvem der har ret, samfundet eller jeg
-
[han spekulerte] ofte over, hvad der vel kunde være iveien ude paa Sandsgaard
-
se, hvad menighed der flokker sig til færd på kirkevej!
-
jeg måtte ha’ samliv med et andet menneske, der ligesom kunde udfylde mig