ømfintlig - Det Norske Akademis ordbok

ømfintlig

adjektiv

BØYNINGømfintlig

UTTALE[ømfi´ntli]

ETYMOLOGI

etter tysk empfindlich, til empfinden 'føle'; jf. øm

BETYDNING OG BRUK

som er følsom for (og reagerer raskt på) påvirkning, berøring e.l.

EKSEMPLER

SITAT

[han bar] blaa briller – han hadde slike ømfindtlige øine, fortalte han

(Kristian Elster d.y. Bonde Veirskjæg 119 1930)

om person, lynne, natur

(over)følsom

; lett sårbar

; sensibel

; tander

SITATER

[en] ømfindtlig sjæl

(Johannes Thrap-Meyer Egoister 156 1927)
et periodevis ømfintlig preget vesen

(Espen Haavardsholm Øst for Eden 391 2000)

UTTRYKK

være ømfintlig for

være engstelig, nervøs for

[madam Grevle var] ømfindtlig for de skurede gulvene sine

(H. Wiers-Jenssen Laurentius 63 1923)

være var, følsom, på vakt overfor

jeg vet at folkesnakket og alt det der er du ømfindtlig for

(Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden II,1 196)

2.1

sjelden

skinnsykt vaktsom

SITAT

ved hver dands hun loved bort, blev den travle flok ømfindtlig

(J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 136)

om sak, emne e.l.

ømtålig

; delikat

EKSEMPEL