Det Norske Akademis Ordbok

sensibel

sensibel 
adjektiv
BØYNINGsensibelt, sensible
UTTALE[saŋsi:´b(ə)l], [sensi:´b(ə)l]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
via fransk sensible, av latin sensibilis, til sentire 'føle, fornemme'; jf. sensibilitet
BETYDNING OG BRUK
især om person, kroppsdel e.l.
 (over)følsom overfor inntrykk
; lite motstandsdyktig
EKSEMPEL
  • være sensibel for noe
SITATER
  • Deres sensible fordøielse
     (Sfinx Vi og Voreses 217 1899)
  • der [vil] opstaa en sterk gjæring, som ender med, at al natrium blir opløst til en grøtagtig melkefarvet homogen substans, som er meget sensibel for sterkt lys
     (Øvre Richter Frich Den gyldne pest (1914) 44)
  • han var sygelig og havde, som de fleste i slegten, et sensibelt nervesystem
     (Clara Tschudi Ludwig den anden 3 1917)
  • hans medlidende og sensible barnesinn
     (Carl Nærup Ord for dagen 172 1929)
  • de sensible permene slipes hvite og krølles og får rifter
     (Pål Gerhard Olsen Manndomsprøven 40 1997)
  • Anton ga [et bilde] av Bull som ekstremt sensibel og sensitiv
     (Kurt Sweeney Kjegler LBK 2008)