Det Norske Akademis Ordbok

åre

Likt stavede oppslagsord
åre 
substantiv
BØYNINGen; åren, årer
UTTALE[å:`rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
trolig dansk form åre, av gammeldansk āthræ, jf. eldre nynorsk åder, nynorsk år, og dialektalt åder, år, av en beslektet, men ikke belagt norrøn form; i denne betydningen etter latin vena 'naturlig tilbøyelighet'
BETYDNING OG BRUK
1 
anatomi
 ledningsrør for kroppsvæske
 | jf. blodåre, lymfeåre, pulsåre
SITATER
  • jeg vil og nævne mit Norriges stolthed, ja guldet der rinder i normandens aarer
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 3)
  • [deres kraft] tror sig nær det hjerte hvorfra drotblod som ædle perler ruller rundt i aaren
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV 73)
  • ingen draabe kongeblod ham strømmed gjennem aarens flod
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter I 140)
  • aarerne stode blaa ved hans tindinger
     (Jonas Lie Rutland 226 1880)
  • o sol, der gav det røde blod i vaare aarer
     (Sigrid Undset Ungdom 15 1910)
  • posene var så tunge at årene på oversiden av hendene hans sto og skalv som gitarstrenger
     (Stig Sæterbakken Sauermugg 148 1999)
UTTRYKK
slå en åre
om eldre forhold
 åpne blodåre for årelating
  • [hun] slog en aare paa foten hans
     (Sigrid Undset Korset 42 1922)
1.1 
mest overført, i forskjellige forbindelser som uttrykk for følelse, opphisselse e.l.
SITATER
  • Stellas varme blod, som saa mildt i aaren flyder
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 39)
  • [han] føler hjertet kun bevæget af et helveds mørke floder; hadets aarers vilde iil
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,3 61)
  • [det var] som om et friskere blod rullede i mine aarer
     (Henrik Ibsen Samlede verker III 211)
  • det flommer ej længer i årens elv
     (Henrik Ibsen Digte 129 1875)
  • med blussende kinder, med blodets svulmende strøm i alle årer
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 42 1873)
  • atleter, i hvis årer blodet brandt
     (Henrik Ibsen Digte 141 1875)
  • jeg er et varmblodigt menneskebarn, jeg! Går ikke omkring og døser, – med fiskeblod i årerne
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 131 1895)
  • blodet sød ham gjennem aarerne og suste for hans øren
     (Hans Jæger Fra Kristiania-Bohêmen I 24 1885)
     | jf. syde
  • de aarer, som engang randt med Europas hurtigste forbryderblod
     (Øvre Richter Frich Kaperens klør 160 1915)
  • dialektalt
     
    hun havde mere futt i aadrene, mere sværmeriskhed i gemyttet
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 145 1916)
2 
botanikk
 karstreng
3 
zoologi
 hul ribbe i insektvinge
SITAT
  • mønsteret av årer varierer mye. Insektarter som er i slekt, har gjerne lignende åremønster
     (Andreas Tjernshaugen Insektene i hagen 30 2023)
4 
mest i sammensetninger
 (større) ferdselsvei
 | jf. ferdselsåre, hovedåre
SITATER
  • her i Viken banker Norges hjerte, herfra gaar livet i de brede aarer
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 2)
  • overført
     
    blaae fjorde er dig [Bergen] aarer ind i landet
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 96)
  • det kokte i byens årer
     (Arnulf Øverland Brød og vin 93 1924)
5 
langstrakt hulrom, kanal under jordoverflaten som det flyter vann gjennom
; vannåre
EKSEMPEL
  • søke etter en åre med ønskekvisten
6 
smal spalte, revne, stripe i stein fylt med mineral- eller bergartmasse som er forskjellig fra omgivelsene
 | jf. gang, sølvåre
SITAT
6.1 
smal stripe av annen farge enn omgivelsene i flate (især av stein eller tre)
EKSEMPLER
  • marmor med årer
  • lyst tre med mørke årer
SITAT
  • panelveggen, der treets struktur lever gjennom kvistøyne og myke årer
     (Nationen 28.01.1955/3)
7 
overført
 evne (til kunstnerisk, særlig dikterisk frembringelse)
; kunstnerisk skaperevne
EKSEMPEL
  • ha en poetisk åre
SITATER
  • Falk: «Og aldrig mer du digted?» – Styver: «Nej, jeg har aldrig siden mærket trang; det var med et, som om mig åren svigted.»
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 13 1873)
  • [Sommerblom] har en festlig aare, men den fik selvfølgelig rinde anonymt
     (Nils Kjær Det lykkelige valg 81 1913)
  • paa bunden av mit væsen er jeg en lyriker med en mystiskdæmonisk aare
     (Tryggve Andersen Fabler og hændelser 156 1915)
  • her øste hun virkelig av en frisk aare hos sig selv
     (Nationen 1931/27/3/3)
  • Sigrid Lunds kompositoriske aare flyter villig og smukt melodisk
     (Nationen 1931/250/2/5)
  • selv er jeg ganske umusikalsk. Men … jeg våget [ikke] å innrømme min manglende åre
     (Jan Wiese Kvinnen som kledte seg naken for sin elskede 16 1990)
8 
dialektalt, overført
 usedvanlig dyktig, flittig, virksom (eller masete) person
SITAT
  • hun var et jern og en åder
     (H. Wiers-Jenssen Laurentius 75 1923)