syde - Det Norske Akademis ordbok

syde

verb

MODERAT BOKMÅLsydet, sydet, syding

preteritum

sydet

perfektum partisipp

sydet

verbalsubstantiv

syding

FULL BOKMÅLSNORM

UTTALE[sy:`də]

ETYMOLOGI

av norrønt sjóða

BETYDNING OG BRUK

INNHOLDSFORTEGNELSE

boble intenst (under koking, sterk oppheting)

; koke

1.1

også overført

bruse

; fråde

; skumme

1.2

overført

bølge

; strømme

; føles hett og heftig

1.3

især om væske som kommer i berøring med het flate, eller om noe fuktig som brenner eller opphetes

gi susende, fresende lyd

1.3.1

bruse

; suse

foreldet eller arkaiserende

koke, tilberede som mat

boble intenst (under koking, sterk oppheting)

; koke

EKSEMPEL

syde og koke

SITATER

sydende kjedeler

(Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 72)
er Stella min gud, jeg, som din Messias, da maa paa dit bud sole byde flamme og syde

(Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 20)
overført

de tage sig saa mægtig af mig. De underlige folk [i Aall-familien på Nes Jernverk]! Naar de bare vilde lade mig faae lov at syde meg selv!

(Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre 247 (1843) Jørgen Moe)

| utvikle, danne
overført

druen syder ved somrens straaler

(J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 63)
jf.

pokalen syder af vinens ild

(Henrik Ibsen Samlede verker XIV 173)
dialektalt

vassgryten syr da idag og

(Magnhild Haalke Dagblinket 10 1937)
overført

tankene sydet uten stopp

(Liv Køltzow Hvem har ditt ansikt? 215 1988)

1.1

også overført

bruse

; fråde

; skumme

SITATER

det gaar saa det skummer og syder i vandet

(Gabriel Scott Kilden 103 1918)
det grønne, sydende hav, som topper og skavler

(Johan Bojer Samlede verker IV 223)
havet sydet av fisk

(Kurt Aust Kaos og øyeblikkets renhet LBK 2008)
brenningen syder og bruser, og bølgene slår

(Kari Bøge For alt jeg vet LBK 2000)

1.2

overført

bølge

; strømme

; føles hett og heftig

SITATER

med sterk preteritumsform

blodet sød ham gjennem aarerne og suste for hans øren

(Hans Jæger Fra Kristiania-Bohêmen I 24 1885)
det [løp] som en sydende rislen gjennem ham

(Olav Theodor Madsen Under kundskabens træ 267 1897)
et sydende begjær

(Kristian Elster Samlede Skrifter I 181)
[kjærligheten] syder og brænder i mig så hedt som nogensinde før

(Henrik Ibsen Når vi døde vågner 197 1899)
sydende hatskhet mot øvrigheten

(Hans E. Kinck Sneskavlen brast III 188 1919)
jeg sydet av skadefryd

(John Ege Dominoklubben LBK 1995)
[raseriet] sitrer, sitrer og syder, ut i armene, bena

(Benedicte Meyer Kroneberg En rettferdig krig LBK 2012)

1.3

især om væske som kommer i berøring med het flate, eller om noe fuktig som brenner eller opphetes

gi susende, fresende lyd

SITATER

[den stekte silden] syded muntert over komfyren

(Chr. Skredsvig Dage og nætter blandt kunstnere 36 1908)
[ilden på gruen] sød og spraked

(Jacob B. Bull Folkelivsbilleder II 12 1904)

1.3.1

bruse

; suse

SITATER

han hørte vandets rislen i fjæren som en sydende susen

(Tryggve Andersen Samlede fortællinger II 43)
gassblussene stod der og brente med sin lille sydende lyd

(Sigrid Undset Vaaren 72 1914)
lyden af sydende korn

(Knut Hamsun Det vilde Kor 99 1904)
myggenes sværme begynder at syde

(Knut Hamsun Det vilde Kor 76 1904)
havnen sydet av liv

(Karsten Alnæs Historien om Europa 2 LBK 2004)
gaten … sydet av muntert sommerliv

(Stig Sæterbakken Gjennom natten LBK 2011)

foreldet eller arkaiserende

koke, tilberede som mat

SITATER

trende tyre der tagne blev, jotnen sammen dem syde bød

(G.A. Gjessing (oversetter) Den ældre Edda 64 1899)
hun hadde tørket den [dvs. planten myrhatt] og sydet den og sat paa øl og mjød

(Sigrid Undset Korset 351 1922)

| tilsatt

; jf. sette

Staten

Private stiftelser

Ordbokens brukere