Det Norske Akademis Ordbok

ættfar

ættfar 
substantiv
Informasjon
BØYNINGen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
første ledd ætt; annet ledd far
BETYDNING OG BRUK
arkaiserende, om forhold i norrøn tid
 mann som medlemmene av en ætt, slekt nedstammer fra
; stamfar
 | jf. ættmor
SITATER
  • du norske mand, som sidder, liig en konge, paa den ager, din ætfa’er … fravandt dvergene
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV 67)
  • opvækkelsen er kommet i de stærkeste ætter. Derfor har alt af stort og godt en slægt som æt-far
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker V 332)
  • din ætfar forlikte sig med kong Sverre og tok mot gaver av ham
     (Sigrid Undset Kransen 64 1920)
  • de sidste mændene som vaaget det spil var Erlends og dine ætfædre
     (Sigrid Undset Husfrue 424 1921)
  • her hviler ynglinge-kongene, Harald Hårfagres ættfedre
     (Det norske folks liv og historie gjennem tidene I 278 Haakon Shetelig 1930)