Det Norske Akademis Ordbok

ærbødig

ærbødig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLærbødig
nøytrum
ærbødig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ærbø:´di]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter tysk ehrbietig, ehrerbietig 'som tilbyr eller viser ære', fra middelnedertysk erbodich 'villig', avledet av erbieten 'tilby'; jf. eldre dansk erbødig og nederlandsk eerbiedig; jf. ære og suffikset -ig
BETYDNING OG BRUK
1 
som viser, vitner om (dyp) respekt
; respektfull
 | jf. forsiktig
EKSEMPLER
  • en ærbødig takk
  • ærbødig taushet, stillhet
  • han bukket ærbødig
  • holde seg på ærbødig avstand
  • ærbødige tjener
     | jf. tjener
SITATER
  • nu beder han ærbødigt om et svar
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 151)
  • alle samler sig i ærbødig taushed
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker III 259)
  • ærbødige udtryk
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 286)
  • generalen byder ærbødig armen
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 398)
  • birkebejnerne blotter ærbødigt sine hoveder
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 207 1872)
  • i absolutt superlativ
     
    vig ærbødigst til side
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 277 1873)
  • fru Maja: «Nå så De kalder dette her for sport, De?» – Godsejer Ulfhejm: «Ja jeg ta’r mig den ærbødige frihed.»
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 167 1899)
  • i absolutt superlativ
     
    undertegnerne af nærværende ærbødigste klage
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 284)
  • med ærbødig hilsen Knut Hamsun
     (Knut Hamsuns brev I 212 (1890))
  • [ulven] holdt sig klogelig paa ærbødig afstand
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 172 1903)
  • som adverb
     
    nu behøvet hun da virkelig ikke at behandle [kjolen] saa ærbødig længer
     (Sigrid Undset Jenny 121 1911)
  • Gram kysset ærbødig hendes hænder
     (Sigrid Undset Jenny 245 1911)
  • dersom han bare en eneste gang i sine tanker hadde rørt ved hende uten med de ærbødigste fingerspidser
     (Sigrid Undset Vaaren 26 1914)
  • [de] hilste ærbødig
     (Sigrid Undset Kransen 151 1920)
  • [Erlend] merket sig at svendene hans holdt sig mot den gamle konen saa høviske og ærbødige som han aldrig hadde set dem te sig før
     (Sigrid Undset Kransen 265 1920)
  • ærbødige blik
     (Gabriel Scott Emanuel 73 1922)
  • [skuespillet] ble mottatt med ærbødig beundring av kritikken
     (Harald Beyer Norsk litteraturhistorie (1952) 293)
  • den aggressive elegansen [hennes] fikk folk til å gå ærbødig til side når hun kom
     (Ola Bauer Magenta 27 1997)
  • Ove Giedde gikk ned på det ene kneet og hilste ærbødig idet kongen kom inn
     (Erling Pedersen Kongens kvinner LBK 2008)
  • berlinerne betraktet majesteten ærbødig
     (Kristin B. Aavitsland Harry Fett 107 2014)
  • Ching ga ham sitt mest ærbødige bukk
     (Eystein Hanssen Kokong 219 2021)
2 
mest om tidligere forhold, brukt i superlativ ved høflig tiltale eller som høflig avslutning på brev
 
ærbødigst
EKSEMPEL
  • Ærbødigst N.N.
SITATER
  • ærbødigst god morgen, fru professorinde
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 24 1899)
  • i en sådan forsyndelse gør jeg mig ikke til medskyldig. Ærbødigst Henrik Ibsen
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 380)
  • om mig selv er at sige, at jeg bliver færdig her [på landbruksskolen] om et aar. Ærbødigst Øyvind Pladsen
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 493)