Det Norske Akademis Ordbok

åndrik

åndrik 
adjektiv
UTTALE[å`n:rik]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter tysk geistreich; jf. rik
BETYDNING OG BRUK
1 
om person
 som har evne til å fremsette ideer, tanker i en slående, ofte vittig form
; åndfull
; spirituell
EKSEMPLER
  • en åndrik mann
  • en åndrik forfatter
2 
om tale, ytring, fremstilling, fremføring e.l.
 interessant og slående, ofte vittig
; åndfull
SITATER
  • et åndrigt skrift
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 167)
  • på den åndrigste måde forener Wagner her [i «Die Walküre»] tre forskjellige motiver
     (Edvard Grieg Artikler og taler 83)
  • [jeg] spiste en fornuftig aften med hende, talte aandrigt og fornuftigt
     (Arne Garborg Trætte Mænd 51 1891)
  • en forceret kritisk kvasi-vittig eller forloren-aandrig tone, der var alt andet end tækkelig
     (Lorentz Dietrichson Svundne Tider I 258 1896)
  • og De, frøken Lyders – festens aandrike del den greier De for os
     (Minda Ramm Valgaar 84 1909)
  • hvad er det som gaar og gaar og aldrig kommer til døren? – uret? nei, fremskridtet, … var det ikke aandrig sagt?
     (Minda Ramm Valgaar 119 1909)
  • et åndrikt og hjertevarmt foredrag
     (Nationen 1940/60/2/5)
  • den doserende og åndrike væremåten
     (Kurt Sweeney Kjegler LBK 2008)