Det Norske Akademis Ordbok

ypperste

ypperste 
adjektiv
Informasjon
BØYNINGubøyelig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[y`p:ərstə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
superlativ av eldre dansk ypper; jf. ypperlig; beslektet med opp
BETYDNING OG BRUK
1 
mest litterært, om person
 høyeste av byrd eller i rang
; øverste
; mektigste
SITATER
  • jf.
     
    [Kristus] er hovedet for … menigheten … forat han i alle deler skulde være den ypperste
     (Kol 1,18; 2011: den fremste)
  • være den ypperste mand i landet
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 83 1872)
  • det er den ypperste repræsentant for dette samfund, jeg vil ramme
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 244)
2 
om person
 mest fremragende (i sitt fag, i bestemte ferdigheter e.l.)
SITATER
  • i veltalenhedens skønne kunst bærer du prisen mellem de ypperste
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 410 1873)
  • av kvinder har vi landets ypperste race!
     (Bernt Lie Mot Overmagt 26 1907)
  • [Erlend] var høvding og dreng, ypperst fremfor alle mænd i alle slike dygder som pryder mest en mand
     (Sigrid Undset Korset 423 1922)
  • Gunnar Larsen var en av våre ypperste stilister, en fintmerkende og følsom skribent
     (Dagbladet 05.11.1958/9)
3 
om ting, produkt, handling e.l.
 aller beste, fortreffeligste (i sitt slag)
; ypperligste
EKSEMPEL
  • håndverk av ypperste klasse
SITATER
  • velsignet av Herren være hans [dvs. Josefs] land med himmelens ypperste gaver
     (5 Mos 33,13; 2011: det beste fra himmelen)
  • den ypperste av Guds skapninger
     (Job 40,14; 2011: Guds fremste verk)
  • i Skirners haand han lagde det ypperste blandt sværde
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 102)
  • byen var hvit og føret på ny det ypperste
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VI 374)
  • et eksklusivt italiensk merke, av ypperste kvalitet
     (May B. Lund … ikke stykkevis og delt LBK 1998)