Det Norske Akademis Ordbok

ynkelig

ynkelig 
adjektiv
BØYNINGynkelig
UTTALE[y`ŋk(ə)li]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av ynke med suffikset -lig
BETYDNING OG BRUK
om stemme, ord e.l.
 ynkende
; klynkende
; klagende
SITATER
  • jo ynkeligere hun bad, des tættere klemte han til
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 152 1900)
  • [snakke med] ynkelig klagende stemme
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 56 1919)
om person
 som fremkaller eller fortjener medynk
SITATER
  • du er elendig og ynkelig, fattig, blind og naken
     (Åp 3,17)
  • hun [kom] til at tænke paa, hvor ynkelig han saa ud paa ryggen, da han krylede ud af kjøkkendøren
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 35 1882)
  • Audun tyktes ham være det ynkeligste kryp – altid fuld av skurver i hodehuden, saar om munden, mager og hudløs paa skrotten
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken II 152 1925)
  • vi var et ynkelig optog, da vi gik nedover veien til trikken under vore paraplyer
     | sørgelig, trist
2.1 
dårlig
; elendig
; skrøpelig
SITAT
  • hun var en ynkelig sjømand
     (Aase Kristofersen Lommen skrek 153 1920)
om begivenhet, situasjon
 sørgelig
; trist
; bedrøvelig
SITATER
3.1 
forsterkende adverb
SITAT
sørgelig liten
; ussel
EKSEMPEL
  • sitte med en ynkelig gasje
SITATER
  • det ynkelige lille livslys, som tændtes for 19 somre siden i et fattig lærerhjem paa Grünerløkken
     (Øvre Richter Frich Journalisten og filmstjernen 6–7 1929)
  • [han] sendte en ynkelig last sydover
     (Kirsten Bergh Lorck sine 240 1945)
     | på grunn av uåret
  • han [hadde] fremdeles femten hundre stående på sparekonto, men hvor mye hus ble det for de ynkelige bolsene?
     (Petter Mørk Fjerntog 28 1971)
som fremkaller forakt
; svak, ussel (og feig)
SITATER
  • han syntes selv han var en ynkelig karl
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 418)
  • hvor var det ikke dumt og ynkeligt, alt det, han havde set af hende!
  • det er for ynkelig slik at fly embed og menighed
     (Bernt Lie Mot Overmagt 112 1907)
  • altid faldt [han] saa ynkelig ned, naar han møtte en fast vilje
     (Sigrid Undset Husfrue 469 1921)
  • loven truet ham, men hvad er loven for et ynkelig menneskeverk!
     (Øvre Richter Frich Journalisten og filmstjernen 158 1929)
  • [vi var] opprørt over det ynkelige, det foraktelige svake hos ham
     (Peter Egge Minner fra nord og syd 246 1952)
  • finnes det noe mer stakkarslig, ynkelig enn et menneske som blir klar over at det har gått for langt
     (Trude Marstein Plutselig høre noen åpne en dør 120 2000)
  • de hadde [angivelig] skutt kongen i et ynkelig bakhold
     (Jon Michelet Den frosne kvinnen LBK 2001)
  • jeg var ikke det ringeste overrasket da NS i stortingsvalget … gjorde en ynkelig figur
     (Annæus Schjødt Mange liv LBK 2004)
  • – Ligg unna, peser jeg. Det er et ynkelig forsvar, men det er alt jeg klarer akkurat nå
     (Harald Rosenløw Eeg Løp hare løp LBK 2008)
5.1 
forsmedelig
; nedverdigende
; vanærende
SITATER
  • det er ynkeligt at se, hvor rædde de er
     (Henrik Ibsen De unges forbund 93 1874)
  • det ynkelige, jammerfulde nederlag, som jeg har lidt
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 193 1886)
5.2 
som gradsadverb
SITAT
moralsk forkastelig
; elendig
; ussel
SITATER
  • svælget mellem hendes rene billede og mit ynkelige liv har påtrængt sig så altfor stærkt
     (Gabriel Finne To Damer 102 1891)
  • [hun lo] naar en og anden gammel slusk, der vistnok var dranker og meget andet galt, kom med sine ynkelige historier
     (Thomas Krag Ada Wilde 60 1896)