Det Norske Akademis Ordbok

ynke

ynke 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLynket, ynket, ynking
preteritum
ynket
perfektum partisipp
ynket
verbalsubstantiv
ynking
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[y`ŋkə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt aumka, avledet av aumr 'arm, elendig, ulykkelig'; se også ynkes
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
litterært
 klage med små, svake, dempede lyder, utbrudd
; klynke
1.1 
refleksivt
 klynke (av smerte)
2 
føle (og ytre) medynk eller medlidenhet med
; (gi uttrykk for å) synes synd på
2.1 
som s-verb (med refleksiv betydning)
 med preposisjonsobjekt, især med over
 føle (inderlig) medlidenhet
2.2 
i adjektivisk presens partisipp
 litterært, sjelden, om ord, uttrykk
 fylt av medlidenhet
; medlidende
3 
føle (og ytre) en blanding av medlidenhet og forakt for
1 
litterært
 klage med små, svake, dempede lyder, utbrudd
; klynke
SITATER
  • Peer Gynt: «Hvad ynker du for?» – Åse: «For ryggen; det volder den hårde fjæl.»
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 111)
  • med indre objekt
     
    han sad og ynked sine vaneynk
     (Ragnhild Jølsen Samlede skrifter I 170)
1.1 
refleksivt
 
ynke seg
 klynke (av smerte)
SITATER
  • pludselig blev bedstemor stille. Litt efter ynket hun sig sagte og saa sig omkring
     (Hans Aanrud Fortællinger for barn I 255 1917)
  • hun laa hen uten bevissthet og ynket sig litt nu og da, som i søvne
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden I,2 112)
  • han trår inn i dusjkabinettet, skrur kranen på, ynker seg under spruten
     (Knut Faldbakken Bryllupsreisen 79 1982)
  • jeg hører på pusten hennes at ho sover tungt, ho ynker seg, drømmer
     (Rolf Enger Bronsegutter 150 2006)
2 
føle (og ytre) medynk eller medlidenhet med
; (gi uttrykk for å) synes synd på
SITATER
  • har I slig ynk med egen sorrig, saa I andre stakler ogsaa ynke maa
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV 152)
  • forblindede mand! Jeg kan ikke andet end ynke eder
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 116 1872)
  • den, som er krøbling, vet jo allikevel, han blir ynket
     (Sigrid Undset Jenny 34 1911)
  • dokker skal aldrig staa og si stakkars og ynke et slagtoffer
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 117 1917)
2.1 
som s-verb (med refleksiv betydning)
 
ynkes
 med preposisjonsobjekt, især med over
 føle (inderlig) medlidenhet
EKSEMPEL
  • ynkes over noen
SITATER
  • da han [Jesus] så folket, ynkedes han inderlig over dem
     (Matt 9,36; 2011: fikk han inderlig medfølelse med dem)
  • Herren ynktes med de arme
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 113)
  • jeg ynkes over dette menneske
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 424 1873)
  • han blev endnu mavrere og uslere end han før var, saa forældrene begyndte at ynkes over ham
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 8)
  • vend dig til den milde mø, Maria, som ynkes over hver en sorgfuld
     (Sigrid Undset Husfrue 83 1921)
  • jeg vet ikke, om jeg elsker [min mor]. Jeg vet ikke, om jeg ynkes over hende
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden II,1 250)
  • hun ynkes over alle hun tror har det vondt
     (Britt Karin Larsen Før snøen kommer LBK 2012)
2.2 
i adjektivisk presens partisipp
 
ynkende
 litterært, sjelden, om ord, uttrykk
 fylt av medlidenhet
; medlidende
SITAT
  • [kom en av de store sønnene inn] og sa nogen milde, ynkende ord til [vesalbarnet,] saa kunde moren neppe holde sig fra at briste i høilydt hulken
     (Sigrid Undset Korset 296 1922)
3 
føle (og ytre) en blanding av medlidenhet og forakt for
SITATER
  • han syntes at være født og baaret til at trakkes paa, – være byens beklagede og ynkede nar
     (Jonas Lie Faste Forland 77 1899)
  • det skulde da være at De ynker ham, at De sætter pris paa hans ufarlighet
     (Knut Hamsun Segelfoss By II 106 1915)
  • vi smiler av de kloke, vi ynker dem. Ynkverdige gamlinger
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker I 74)
  • han som altid hadde ynket hver gjældbunden mand for hans usselhet
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn og hans børn I 83 1927)