værelse
substantiv
UTTALE[væ:`rlsə], [væ:`r(ə)lsə]
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til være; grunnbetydning 'eksistens, vesen'
BETYDNING OG BRUK
1
foreldet
det å være
; det å eksistere
; eksistens
| nå bare i sammensetninger som tilværelse
1.1
bibelspråk, foreldet
levevis
; liv
SITAT
-
liflige værelser(Sal 16,11 eldre oversettelse; 2011: glede i overflod)
1.2
foreldet
det å være, oppholde seg
; opphold
SITAT
-
giv dem ikke værelse her!(1 Makk 7,38 eldre oversettelse; 1988: la dem ikke bli stående)
2
foreldet
bolig
; oppholdssted
SITAT
-
han gik ind i teltet, hvor Judith havde sin værelse(Judit 14,17 eldre oversettelse; 1988: der Judit hadde bodd)
3
del av bygning eller bolig som tjener til opphold for
personer
; rom
| jf. arbeidsværelse, studerværelse, barneværelse, lærerværelse, leseværelse, badeværelse, selskapsværelse, sykeværelse, soveværelse, spiseværelse, bakværelse, hjørneværelse, sideværelse, kvistværelse, loftsværelse, tårnværelse, hotellværelse
EKSEMPEL
-
en leilighet på to værelser og kjøkken
SITATER
-
Gud forbarme sig, hvor der ser ud på værelset
-
vi havde fåt værelset lejet bort
-
der har du jo altid værelser stående
-
en anden kant af værelset
-
[jeg har] saant et pent værelse
-
[vertinnen] hadde begyndt at rydde ut av værelset. Sengklærne var tat av sengen
-
[jeg var] sammen med min elsker to værelser fra der, [barna] laa og sov
-
de faa møblene i de store værelsene
-
værelset var romslig, rolig og upersonlig møblert
-
[hun geleidet] ham innover mot det aller helligste, guttungens værelse
-
[hun] går ned på værelset sitt i østfløyen(Hege Duckert Katti Anker Møller 252 2023)
-
for å spare på skillingen hadde Munch leid et værelse i Englische Strasse 23 som var stort nok til å tjene som atelier(Ivo de Figueiredo Stormen I 189 2023)