Det Norske Akademis Ordbok

vittighet

vittighet 
substantiv
BØYNINGen; vittigheten, vittigheter
ETYMOLOGI
avledet av vittig med suffikset -het
BETYDNING OG BRUK
1 
det å være vittig
; evne til, anlegg for å forme vittige replikker, ytringer e.l.
SITATER
  • vittighed maa I partout forskaffe eder
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 50)
  • vittighed af en … springende, funkende art
     (Bjørnstjerne Bjørnson Gro-tid II 249)
  • [et] typisk uttrykk for norsk ubarbert vittighet
     (Herman Wildenvey Den nye rytmen 268 1938)
  • Martin … smilte henrykt av sin egen vittighet
     (Kjersti Scheen Bare en dag LBK 1997)
2 
vittig bemerkning, påfunn
; spøk
; morsomhet
 | jf. vits
SITATER
  • samler stof af folkes klædebon til vittigheder
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 50)
  • ved glassene haglede det med vittigheder over den ulykkelige kaptejn
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 43)
  • det lynede ned over det (det gode selskap) af vittigheder
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 263)
  • der var ikke den ting i himmelen eller paa jorden, som de ikke havde omsat i en vittighed
     (Alexander L. Kielland Fortuna 6 1884)
  • saftige vittigheter
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden I,2 176)
  • de voksne lo godt av de underfundige vittighetene hans
     (Espen Haavardsholm Lilit LBK 2001)
  • dype stemmer fyrte av vittigheter og jentene skrek av latter
     (Nils Gullak Horvei Følg meg LBK 2012)