Det Norske Akademis Ordbok

vittig

vittig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLvittig
nøytrum
vittig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vi`t:i]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
trolig fra middelnedertysk wittich 'forstandig', med betydningspåvirkning av tysk witzig, etter fransk spirituel; se spirituell; jf. også vanvittig
BETYDNING OG BRUK
1 
om person
 som har evne til å komme med rammende og morsomme replikker, bemerkninger
; kvikk og morsom
; slagferdig
 | jf. spirituell
SITATER
  • byens vittige hoved
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 379)
  • hun var kvik og vittig, forstandig og godmodig
     (Sigrid Undset Korset 66 1922)
  • jeg [er] ikke noe vittig og åndfull og intellektuell
     (Helge Krog På solsiden 56 1948)
  • vittige tunger har omdøpt glattcellene i kjelleren til skattekammeret
     (Kim Småge Dobbeltmann LBK 2004)
  • hun erter meg, er plutselig munter og vittig
     (Ketil Bjørnstad Til musikken LBK 2004)
UTTRYKK
en vittig hund
vittig person
 | jf. hund
  • [faren var] et sjarmtroll, en vittig hund og en levemann på byen
     (Espen Haavardsholm Mannen fra Jante LBK 1988)
være vittig over
sjelden
 være morsom, ofte på en ertende eller ondskapsfull måte, på en annens bekostning
  • han tillod sig … at være vittig over ham!
     (Jonas Lie Gaa paa! 107 1882)
1.1 
muntlig, ironisk
 latterlig
; tåpelig
EKSEMPEL
  • å – den var vittig!
SITAT
  • naar du snakker om ansvar … for dit uekte barn – saa syns jeg virkelig at du er vittig
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden V,2 34)
2 
om utsagn, handling, situasjon e.l.
 som vitner om sans for spøk, (galgen)humor
; morsom, snodig på en spissfindig måte
SITATER
  • giv agt! nu kommer der vittige indfald!
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 236)
  • [du] finder naturen endnu uskyldig og vittig og fri!
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 266)
  • det kalder man vittigt saaledes at kunne træffe hver mand ved at vise ham hans huus og lade stykket spilles i hans gade
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 187)
  • til det inderste indre [i løken] er altsammen lag, – bare mindre og mindre. – Naturen er vittig!
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 224)
  • vittigt sagt
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 135)
  • den intelligente skuende og vittige fortvilelse, over sin afmagt
     (Jonas Lie Niobe 163 1893)
     | ironisk, galgenhumoristisk
  • vittige epigrammer
     (Jonas Lie Samlede Digterverker IV 269)
  • det var sandelig vittig gjort
     (Minda Ramm Valgaar 73 1909)
  • rappe og vittige svar
     (Sigrid Undset Husfrue 16 1921)
  • Ingrid … hikster av latter som om det var en ustyrtelig vittig bemerkning
     (Tom Lotherington Den tredje tjeneren LBK 1985)