Det Norske Akademis Ordbok

visle

visle 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLvislet, vislet, visling
preteritum
vislet
perfektum partisipp
vislet
verbalsubstantiv
visling
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vi`slə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt hvísla; jf. engelsk whistle; beslektet med hviske
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
om menneske
 frembringe s- eller sj-lignende lyd (ved å la luften passere en innsnevring dannet av fortunge og tenner)
1.1 
frembringe en pipende lyd (forårsaket av trang luftpassasje)
1.2 
snakke med sterk s- og sj-lyd (på grunn av talefeil eller spesiell måte å snakke på)
1.3 
om dyr, særlig om slange
 gi en fresende, hvesende lyd
2 
gi en skarpt susende lyd
2.1 
gi en smågnissende, fin lyd
; suse
; hviske
2.2 
særlig om ild, glødende gjenstand i noe tørt, fett eller vått
 knitre
; frese
1 
om menneske
 frembringe s- eller sj-lignende lyd (ved å la luften passere en innsnevring dannet av fortunge og tenner)
1.1 
frembringe en pipende lyd (forårsaket av trang luftpassasje)
SITATER
  • han raper kort, en bløt boble som sprekker i munnen hans før den visler ut mellom leppene
     (Lars Ramslie Fatso LBK 2003)
  • han lot pusten visle mellom fortennene
     (Karsten Alnæs Bakenfor alle farger LBK 2008)
  • pusten vislet rundt en ensom tann da han sa: Velkommen til Hotel Charmant
     (Ole Paus Pauspoeten 345 2020)
     | i visen «Hotel Charmant»
1.2 
snakke med sterk s- og sj-lyd (på grunn av talefeil eller spesiell måte å snakke på)
 | jf. lespe
SITATER
  • en højtids-tales ild, der den læspes, der den hvisles
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 229)
  • hun hvislet ikke mere [på grunn av hareskår] hun talte rent
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 138 1917)
  • hun vred sig … som en blyg hugorm og frembragte hvislende beskedenhedslyd
     (Amalie Pettersen Pettersens paa Persroas Pensjonat 127 1918)
  • «Eksosrype,» hvislet sossen på krakken. «Soss, soss, soss,» hvislet eksosryper og brylinnsmurte kubikksjarmører tilbake
     (Gerd Brantenberg Ved fergestedet 55 1985)
1.3 
om dyr, særlig om slange
 gi en fresende, hvesende lyd
2 
gi en skarpt susende lyd
SITATER
  • en sagte flugt [av orrfugl] hvisler gjennem luften
     (Bernhard Herre En Jægers Erindringer 15 1850)
  • trikkerne hvislet forbi
     (Sigrid Undset Jenny 9 1911)
  • regnet hvislet i stride strømmer gjennem høstløv og nakne grener
     (Chr. A.R. Christensen Det hendte igår 211 1933)
  • med formelt subjekt
     
    på Drammensveien hvisler det en drosje gjennom natten
     (Lillebjørn Nilsen Tekst og musikk: Lillebjørn Nilsen (2004) 149)
     | fra visen «God natt Oslo»
  • to ender strøk i vislende flukt innover i skogen
     (Unni Lindell Mørkemannen LBK 2008)
  • bilene vislet forbi over den våte asfalten og sendte sprut på dem
     (Nils Gullak Horvei Følg meg LBK 2012)
2.1 
gi en smågnissende, fin lyd
; suse
; hviske
EKSEMPEL
  • vinden vislet i sivet
SITATER
  • [melodiene fra skog og enger] gled folkets øre hvislende forbi som gjenlyd fra vort indres stemte strænge
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 112)
  • over gulvene hvisled og risled [rottene] både på kryds og på tvers
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 30 1895)
  • de avskaarne halmstubbene hvislet om hendes føtter
     (Johan Bojer Samlede verker IV 7)
  • drevet vislet kaldt mot kjaken
     (Mikkjel Fønhus Halling-Svarten 123 1975)
  • av og til sildrer en bekk, den visler
     (Susanne Agerholm Liv laga LBK 2004)
2.2 
særlig om ild, glødende gjenstand i noe tørt, fett eller vått
 knitre
; frese
SITATER
  • [man hørte] hvislende lyd, hver gang jernet, hvidglødende, grov sig ind i det flåede kød
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 367 1873)
  • [flammene] hvislede henover i det stærke luftdrag
     (Alexander L. Kielland Garman og Worse (1899) 290)
  • lyset brændte ned i stagen, saa den kogende talg hvislede og oste
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 142)