Det Norske Akademis Ordbok

visle

visle 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLvislet, vislet, visling
preteritum
vislet
perfektum partisipp
vislet
verbalsubstantiv
visling
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vi`slə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt hvísla; jf. engelsk whistle; beslektet med hviske
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
om menneske
 frembringe s- eller sj-lignende lyd (ved å la luften passere en innsnevring dannet av fortunge og tenner)
1.1 
frembringe en pipende lyd (forårsaket av trang luftpassasje)
1.2 
snakke med sterk s- og sj-lyd (på grunn av talefeil eller spesiell måte å snakke på)
1.3 
om dyr, særlig om slange
 gi en fresende, hvesende lyd
2 
gi en skarpt susende lyd
2.1 
gi en smågnissende, fin lyd
; suse
; hviske
2.2 
særlig om ild, glødende gjenstand i noe tørt, fett eller vått
 knitre
; frese
om menneske
 frembringe s- eller sj-lignende lyd (ved å la luften passere en innsnevring dannet av fortunge og tenner)
1.1 
frembringe en pipende lyd (forårsaket av trang luftpassasje)
SITATER
  • han raper kort, en bløt boble som sprekker i munnen hans før den visler ut mellom leppene
     (Lars Ramslie Fatso LBK 2003)
  • han lot pusten visle mellom fortennene
     (Karsten Alnæs Bakenfor alle farger LBK 2008)
1.2 
snakke med sterk s- og sj-lyd (på grunn av talefeil eller spesiell måte å snakke på)
 | jf. lespe
SITATER
  • en højtids-tales ild, der den læspes, der den hvisles
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 229)
  • hun hvislet ikke mere [på grunn av hareskår] hun talte rent
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 138 1917)
  • hun vred sig … som en blyg hugorm og frembragte hvislende beskedenhedslyd
     (Amalie Pettersen Pettersens paa Persroas Pensjonat 127 1918)
  • «Eksosrype,» hvislet sossen på krakken. «Soss, soss, soss,» hvislet eksosryper og brylinnsmurte kubikksjarmører tilbake
     (Gerd Brantenberg Ved fergestedet 55 1985)
1.3 
om dyr, særlig om slange
 gi en fresende, hvesende lyd
gi en skarpt susende lyd
SITATER
  • en sagte flugt [av orrfugl] hvisler gjennem luften
     (Bernhard Herre En Jægers Erindringer 15 1850)
  • trikkerne hvislet forbi
     (Sigrid Undset Jenny 9 1911)
  • regnet hvislet i stride strømmer gjennem høstløv og nakne grener
     (Chr. A.R. Christensen Det hendte igår 211 1933)
  • to ender strøk i vislende flukt innover i skogen
     (Unni Lindell Mørkemannen LBK 2008)
  • bilene vislet forbi over den våte asfalten og sendte sprut på dem
     (Nils Gullak Horvei Følg meg LBK 2012)
2.1 
gi en smågnissende, fin lyd
; suse
; hviske
EKSEMPEL
  • vinden vislet i sivet
SITATER
  • [melodiene fra skog og enger] gled folkets øre hvislende forbi som gjenlyd fra vort indres stemte strænge
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 112)
  • over gulvene hvisled og risled [rottene] både på kryds og på tvers
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 30 1895)
  • de avskaarne halmstubbene hvislet om hendes føtter
     (Johan Bojer Samlede verker IV 7)
  • drevet vislet kaldt mot kjaken
     (Mikkjel Fønhus Halling-Svarten 123 1975)
  • av og til sildrer en bekk, den visler
     (Susanne Agerholm Liv laga LBK 2004)
2.2 
særlig om ild, glødende gjenstand i noe tørt, fett eller vått
 knitre
; frese
SITATER
  • [man hørte] hvislende lyd, hver gang jernet, hvidglødende, grov sig ind i det flåede kød
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 367 1873)
  • [flammene] hvislede henover i det stærke luftdrag
     (Alexander L. Kielland Garman og Worse (1899) 290)
  • lyset brændte ned i stagen, saa den kogende talg hvislede og oste
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 142)