Det Norske Akademis Ordbok

vindel

vindel 
substantiv
BØYNINGen; vindelen, vindler
UTTALE[vi´nd(ə)l]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
til vinde; jf. også tysk Windel
BETYDNING OG BRUK
1 
dialektalt
 sammensnodd tott, f.eks. av ull
SITAT
  • paa sit hoved bære [kvinnene] de skjønneste garnvindler. En af dem slipper en vindel ned
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 32)
2 
botanikk
 fellesbetegnelse for planter i flere slekter i vindelfamilien
 | jf. åkervindel, strandvindel, skammoniavindel
SITAT
  • som en pussighet kan nevnes at slirekne og vindel slynger hver sin vei
     (Knut Fægri Norges planter I 138 1958)
     | jf. slirekne
3 
redskap(sdel) til å vinde, sno bånd, kjede e.l. rundt
4 
urmakerfag
 snekke
SITAT
  • de maskiner, der gjorde hjul, de, der gjorde vindler, de, der gjorde lænker, de, der gjorde plader, de, der satte ind diamanter
     (Bjørnstjerne Bjørnson Artikler og taler I 503)
     | i en urfabrikk i USA