Det Norske Akademis Ordbok

vinde

Likt stavede oppslagsord
vinde 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLvandt, vundet, vinding
preteritum
vandt
perfektum partisipp
vundet
verbalsubstantiv
vinding
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vi`n:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt vinda, beslektet med vende; se også vinding; jf. adjektivet vind
BETYDNING OG BRUK
vikle, sno, surre (rundt)
SITATER
  • de [slutter] ham in ved å vinne kjæde omkring ham
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VIII 122)
  • to af jer skal klæde mig i skarlag og mår, den tredje skal vinde perler i mit hår
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug 20 1883)
  • [hun stod] og vandt op sit haar med en rullepinde
     (Jonas Lie Trold. Ny Samling 169 1892)
  • [fru Aashild] vandt de røde og grønne silkebindeler, som skulde støtte kronen, om Kristins hode
     (Sigrid Undset Kransen 344 1920)
  • hun [hadde] maattet vinde et langt vævet belte haardt om maven og midjen
     (Sigrid Undset Husfrue 7 1921)
heise eller fire med vinde
SITATER
  • et par jenter vindede op vand fra brønden
     (Jonas Lie Dyre Rein 24 1896)
  • hun stod og hørte Stor-Mette vinde vatn
     (Johan Falkberget Fimbulvinter 92 1919)
2.1 
ofte i forbindelse med adverb
 slippe ut eller ta inn (tau, kabel, snøre e.l.) fra valse, snelle e.l.
SITATER
  • vaste! … vaste! … bare vinde kabelen forsigtig, saa grejer det sig nok!
     (Jonas Lie Rutland 10 1880)
  • skal du ikke tage touget og vinde ned?
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IX 164)
  • jeg maatte give snøre ud af snælden og vinde ind igjen
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 164 1879)
UTTRYKK
vinde opp
rulle, vikle sammen (garn, tau e.l.)
  • det kunde blive et langt nøste at vinde op
     (Jonas Lie Gaa paa! 284 1882)
  • det brede tunge raaseilet vindes op over masten
     (Johan Bojer Samlede verker IV 38)
refleksivt
 
vinde seg
 bukte seg
; slynge seg
; sno seg
SITATER
  • [historien] der vinder sig, som guldspind om en furusvart norneteen, om aarstallet 1824
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III,1 94)
  • vimpler vinder sig langs riggen
     (Henrik Ibsen Digte 169 1875)
  • røken vandt sig tyk op
     (Hans E. Kinck Masker og mennesker 58 1909)
  • [fjellets] rygrad gjennem landet vinder sig op
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter I 417)
  • i det hullet må du vinde dig ned
     (P.Chr. Asbjørnsen og Jørgen Moe Samlede eventyr II 7)
  • elven vandt sig blank utover
     (Sigrid Undset Kransen 7 1920)
  • som en lang broket hale vinder toget seg nedetter veiene
     (Jens Thiis Leonardo da Vinci 121 1949)