Det Norske Akademis Ordbok

vidunder

vidunder 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; vidunderet, vidundere eller vidundre
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
vidunderet
ubestemt form flertall
vidundere eller vidundre
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vidu´ndər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form vidunder, av gammeldansk withundher; sammensatt av preposisjonen wtih, se ved, og undher, undær; se under (substantiv), grunnbetydning 'noe man undrer seg ved'
BETYDNING OG BRUK
1 
forbausende, enestående hendelse eller opplevelse
; fenomen av usedvanlig eller uforklarlig karakter
 | jf. under, mirakel
SITATER
  • mærkværdigt! O, meer end mærkværdigt! Vidunder!
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 348)
  • skønheds glade gåder op imod forklaring stunder og, som knop en forårsdag, foldes ud i et vidunder
     (Henrik Ibsen Digte 165 1875)
  • Ludwigs liv reddedes som ved et vidunder
     (Clara Tschudi Ludwig den andens sidste dage 33 1906)
  • vort liv, vor krop og sjæl er dit vidunder
     (Sigrid Undset Ungdom 14 1910)
2 
noe(n) som vekker beundring eller begeistring på grunn av sine usedvanlige egenskaper, sin fullkommenhet e.l.
 | jf. vidunderbarn, vidundermedisin
EKSEMPEL
  • et teknisk vidunder
SITATER
  • Holland, Floras yndlingshund, havde aldrig baaret saadanne vidundere af fuldkommenhed og skjønhed
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 256)
  • alnaturens vidundre
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,3 67)
  • [Blakken var] uden sammenligning præstegjældets største vidunder
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker III 5)
  • dette vidunder af en niece
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VI 328)
  • hun var et lidet vidunder; gav allerede koncerter ti år gammel
     (Henrik Ibsen De unges forbund 61 1874)
  • den 9 år gamle pianist er et rent vidunder
     (Nationen 1939/269/2/7)
  • i vår virtuosredne tid hører vi så å si daglig om nye vidundere
     (Amalie Christie Mennesket og musikken 79-80 1948)
  • «Krystallpalasset» [ble kalt] verdens åttende vidunder
     (Richard Herrmann Victoria 168 1987)
  • Jonas likte særlig øyeblikket da den velduftende innehaveren [dvs. barberen] pumpet stolen, dette hydrauliske vidunderet, opp i luften og innledet behandlingen med å legge en krage av strekkbart papir rundt halsen hans
     (Jan Kjærstad Erobreren 347 1996)
  • [han stod] foran solsengen, et vidunder i lettmetall og plast og glass, som førte tankene hen til det nyeste innen romfartsteknologien
     (Geir Pollen Når den gule solen brenner LBK 2002)
  • det var en prøvelse å ha en far som skulle fortelle medpassasjerene hva slags vidunder han hadde til sønn
     (Karsten Alnæs Bakenfor alle farger LBK 2008)