Det Norske Akademis Ordbok

verdslig

verdslig 
adjektiv
BØYNINGverdslig
UTTALE[væ`r-dsli]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
trolig dansk form verdslig, av gammeldansk verdelig, værdælegh, wærildlich, tilsvarer norrønt veralðligr; jf. verden og suffikset -lig
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet, sjelden
 som hører til, gjelder, har sammenheng med forhold i verden, i menneskenes samfunn, i menneskelivet
SITAT
UTTRYKK
verdslig visdom
verdensvisdom
  • med erfaringer og verdslig visdom beriget vendte jeg visselig ikke tilbage [fra Christiansfeld]
     (Camilla Collett I de lange Nætter (1906) 83)
  • naar folk hadde læst for mange historiebøker og aviser og reglerier og alt slags digtament og verdslig visdom, saa …
     (Johan Bojer Samlede verker I 232)
2 
med hensyn til jordiske forhold
2.1 
som hører til, er knyttet til jordlivet, den materielle tilværelse, det praktiske liv
; jordisk
; timelig
 | jf. praktisk
SITATER
  • jeg tjente mine landsmænd i verdslige ting
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 307 1873)
  • forøvrigt optoges hans tid – sandt at sige – af saare verdslige ting
     (Alexander L. Kielland Fortuna 206 1884)
  • alle hans forsømte verdslige affærer trængte en ordnende haand
     (Jonas Lie Faste Forland 95 1899)
2.2 
som hører til, er bestemt av denne verden, av jordiske behov og krav (som særlig fra religiøst synspunkt er lavere, mindreverdige eller syndige og ikke er i pakt med det guddommelige og evige)
SITATER
  • værdslige forfængeligheder
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker V 341)
  • er verdslig sang, spil og dans til guds ære?
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 390)
  • han er ikke slave af en eneste synd eller verdslig lyst
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 68 1882)
  • [livet] har [jeg] levet med omsut for timelige ting og med verdslig gammen
     (Sigrid Undset Husfrue 305 1921)
  • han [skulle] tænke paa andet end at synge verdslige viser og fortælle skrøner
     (Hans Aanrud Fortællinger for barn I 156 1917)
  • [jeg] forholdt mig slik av den meget verdslige og egoistiske grund, at jeg led av ulykkelig kjærlighet til min syke sjæl
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 292)
  • hun duftet verdslig av mosrose
     (Minda Ramm Valgaar 23 1909)
  • [presten] sparked verdslig med benene inde i samarien
     (Hans E. Kinck Præsten 173 1905)
  • om person
     
    De forstaar nu ikke saadant; De er verdslig
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 215)
     | jf. profan
  • å kunne kombinere verdslig og materiell suksess med det å fremme livets åndelige verdier
     (Helge Rønning Den umulige friheten 35 2006)
  • leve et liv i det verdslige, helt uten forpliktelse overfor de kristne dogmene
     (Ellen Krefting Vestens idéhistorie 3 93 2012)
3 
som hører til, er knyttet til den ikke-kirkelige, ikke-geistlige verden
 | jf. leg og profan
EKSEMPEL
  • verdslige myndigheter
SITATER
  • vore tiders templer, saa skjønne af en verdslig mester byggede
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 264)
  • verdslige vismænds skrifter
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 226 1873)
  • kirken opgav sine krav på verdslig magt
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VII 422)
  • kirken … er nu forvandlet til en verdslig bygning
     (Lorentz Dietrichson Vore Fædres Verk 174 1906)
  • Kristin fik bud om at klæ sig i verdslig dragt, dog mørkt og simpelt
     (Sigrid Undset Kransen 169 1920)
  • i Kristiania … holdes den høieste rettergang i Norge, baade i geistlige og verdslige saker
     (Kristianias historie II 230 1927)
  • det legges vekt på å formidle respekt for så vel den geistlige som den verdslige øvrighet
     (Hanne Lauvstad Helicons Bierge og Helgelands schiær 264 2005)