Det Norske Akademis Ordbok

velbehag

velbehag 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; velbehaget
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
velbehaget
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
første ledd vel
BETYDNING OG BRUK
1 
tydelig, iøynefallende behag, tilfredshet, glede (over noe)
SITATER
  • ære være Gud i det høieste, og fred på jorden, i mennesker hans velbehag!
     (Luk 2,14; 2011: mennesker Gud har glede i)
  • [han] saa sig med velbehag omkring
     (Alexander L. Kielland Fortuna 120 1884)
  • Gud har med velbehag skuet ned på min færd
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 58 1873)
  • paa et og andet «R» hvilte [stemmen] med stort velbehag
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 508)
     | sterkt selvtilfreds
UTTRYKK
med vitende og velbehag
med fullt overlegg
; med vitende og vilje
  • med vidende og velbehag havde han gjort det altsammen
     (H. Wiers-Jenssen Laurentius 205 1923)
2 
(følelse av) utpreget velvære eller lyst
SITATER
  • [kaffen] reiser modet og gir humør og breder som et velbehag gjennem skrotten
     (Gabriel Scott Kilden 12 1918)
  • det velbehag, han indgød, og som hun rødmede ved, gav hun alene musiken æren for
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 91)
  • en ganske dejlig pige med lifligt sindelag til begges velbehag
     (Knut Hamsun Det vilde Kor 116 1904)
  • han [slet] mere av vane end av velbehag
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 99 1917)
     | av lyst
  • [musikken er så] smidig at man med velbehag lar sig vugge inn i dens skiftende rytmer
     (Nationen 1938/125/2/5)
  • [han] grøsset av iskaldt velbehag da vannet lukket seg om kroppen
     (Torill Thorstad Hauger Oppbrudd LBK 1991)