Det Norske Akademis Ordbok

behag

behag 
substantiv
BØYNINGet; behaget
UTTALE[beha:´g]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk behach (genitiv behages); verbalsubstantiv til behagen; se behage
BETYDNING OG BRUK
1 
følelse av tilfredshet, glede (ved noe)
 | jf. velbehag
SITATER
  • [han] nød en ungkarlefrihed, som han fandt stort behag i
     (Alexander L. Kielland Fortuna 139 1884)
  • hun tænkte med behag paa dagen, naar han kom
     (Thomas Krag Ada Wilde 266 1896)
  • vi spiste og drakk og tausheten var fylt av et underlig behag
     (Rune Christiansen På ditt aller vakreste 118 2000)
  • dette lyset … det vekker et behag
     (Kristine Næss Stridig LBK 2004)
UTTRYKK
smak og behag
se smak
2 
hva man har lyst til
; forgodtbefinnende
SITAT
  • det er ikke den almægtiges vilje og behag at jeg skal ind for tronen og lammet … endda
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 189 1917)
UTTRYKK
etter behag
som man lyster
  • velge etter behag
  • nu kan I kysses efter behag
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 66 1873)
  • hun lod kogekonen grassere efter behag med trøfler og østers
     (Alexander L. Kielland Fortuna 214 1884)
  • fyld bægrene eller kopperne efter behag
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker I 118)
  • de skyller dette dilemmaet ned med øl, vin, snaps, alt etter behag
     (Bertrand Besigye Svastikastjernen 103 2004)
3 
evne til å behage
SITAT
  • endnu er aftnen ikke omme, endnu har solen mildt behag
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 94)