FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
1
mest dialektalt
uforstandig
; tåpelig
; dum
SITATER
-
substantivertden uvittige, der ikke kan see et nyt ord hos en forfatter uden at tillægge ham nyhedssyge
-
se fuglen der, – uvittigt jeg den slog
-
uvittig drøm
-
uvittig mand tror alle dem venner, som venlig ler
-
hvad er det her for uvittig prat
-
at du gik til Gunhild med dette og ikke til mig, det var saa uvittig, at jeg kan ikke skjønne, du kunde stelle dig saa dumt
-
Aasmund gav Erlend et godt skudsmaal – sa, han hadde stelt sig uvittig, men skylden var mest hans fars og kongens
-
fare frem efter sin uvettige vilje
-
uvettig optreden(Dagbladet 1938/270/12/2–3)
2
mest dialektalt
vettløs (og risikabel)
; dumdristig
SITATER
-
uvettig spekulation
-
faa det hazardiøse og ofte uvittige bort af [tømmer]kontrakterne
-
uvettig råskap mot elg(Dagbladet 1938/7/2/1)
-
uvettig (bil)kjøring(Morgenbladet 1954/166/3/7)
-
noe så uvettig uvørent som sjøfolk
-
slik du farer frem, uvettig i sinne
-
toktet mot Nöteborg virker helt uvettig i sin dristighet
-
barnestreker, tenkte jeg, uvettig ungdom(Gert Nygårdshaug Prost Gotvins geometri LBK 1998)