Det Norske Akademis Ordbok

utspringe

utspringe 
verb
ETYMOLOGI
sammensatt av ut og springe; se også utsprungen
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 hoppe, fare, løpe ut
; springe ut
SITAT
  • en løveunge, som udspringer af Basan
     (5 Mos 33,22 eldre oversettelse; 2011: som springer fram fra)
2 
i adjektivisk presens partisipp
 
utspringende
 som springer, rager frem
EKSEMPEL
  • utspringende hjørner
SITATER
  • udspringende butikstrapper
     (Gabriel Finne To Damer 36 1891)
  • disse af hovedet udspringende, brutale politiøjne
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 212)
3 
foreldet bortsett fra i perfektum partisipp, om blomst, knopp e.l.
 folde seg, springe ut
; åpne seg
SITATER
  • en dunkelblaa «Hepatica» her af min sjel udsprang
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 324)
     | blåveis
  • overført
     
    [sverdet] udsprang i blomster
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 296)
  • overført
     
    frelsens vaar til himlens lyst udspringer over jorden
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 349)
4 
litterært
 ha sitt utspring (i, fra)
; stamme fra
SITATER
  • af en aandløs kunstpoesi kan aldrig en livskraftig, folkelig digtning udspringe
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 145)
  • [en takk] for den tro og tillid til Dem og Deres nation som hjælpen er utsprunget av
     (C.J. Hambro Taler 53 1931)
  • all god og sann kunst utspringer av folkeånden
     (Dag Østerberg Brahms LBK 2003)