utsprungen - Det Norske Akademis ordbok

utsprungen

adjektiv

BØYNINGutsprunget, utsprungne

VARIANTutsprunget

ETYMOLOGI

perfektum partisipp av utspringe og springe ut

BETYDNING OG BRUK

1

om blomst, knopp

som har sprunget ut, åpnet seg

SITATER

udsprungen faar jeg [gyllenlakken] ei at se

(Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 347)
utsprungne blomster

(Sigrid Undset Korset 20 1922)
græsset glinset med utsprunget straa

(Sigrid Undset Olav Audunssøn og hans børn II 299 1927)
overført

lykken er det, det lille stille gyldne punkt, der sitter inderst i mit utsprungne hjerte

(Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden II,1 178)
fuglesang og utsprungne blåveis

(Vigdis Hjorth Snakk til meg LBK 2010)

2

om tre, busk

som har fått løv (og blomster)

; som er i blomst

SITATER

utsprungne trær

(Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken II 203 1925)
et lykkelig nygift par under ei utsprungen bjørk

(Eivind Hofstad Evjemo Det siste du skal se er et ansikt av kjærlighet LBK 2012)

3

poetisk, overført, om ungdom, særlig ung pike (eller ung pikes bryst)

fullt utviklet

SITATER

[prestenes] nys udsprungne sognebørn

(Hans E. Kinck Doktor Gabriel Jahr 95 1902)

| dvs. konfirmantene
en buste, ikke fuldt udsprungen endnu

(Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VIII 21)
hun var ferdig utsprunget, mer grådig og mer kvinnelig enn Emma

(Karsten Alnæs Sabina LBK 1994)

Sitér denne ordartikkelen