Det Norske Akademis Ordbok

utlevd

utlevd 
adjektiv
Informasjon
BØYNINGutlevd, utlevde
nøytrum
utlevd
flertall
utlevde
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[u:´tlevd]Uttale-veiledning
VARIANTutlevet
ETYMOLOGI
perfektum partisipp av utleve
BETYDNING OG BRUK
1 
som har levd et langt (utsvevende) liv
; eldet og svak
; gammel
SITATER
  • derfor blev det også av én, og det en utlevd [dvs. av Abraham], avlet så mange som himmelens stjerner
     (Hebr 11,12; 2011: én mann, som … var uten livskraft)
  • [den] udlevede papegøjes beengitter
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 220)
  • jeg er et gammelmandsbarn – og dertil en udlevet mands – eller en affældig da
     (Henrik Ibsen Samlede verker XI 515)
  • far var en gammel udlevet levemand af en kaptein
     (Arne Garborg Trætte Mænd 23 1891)
     | jf. levemann
  • hans udlevede pergamentansigt sank ligesom sammen i en slap halvfjollet ligegladhed
     (Aftenposten 13.10.1914/3 Øvre Richter Frich)
     | fra kjellerføljetongen «Havets øine»
  • sikkert var der nogen ung ridder i hans hird, som gjerne vilde egte denne gamle utlevede kvinde for at utfri kongen
     (Sigrid Undset Fortællinger om kong Artur og ridderne av det runde bord 112 1915)
2 
som ikke lenger er frisk, produktiv
; avleggs
; degenerert
EKSEMPEL
  • en utlevd kultur
SITAT