Det Norske Akademis Ordbok

utleve

utleve 
verb
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
1 
leve ut
; leve til fulle
; realisere
SITATER
  • selvrealisering gjennom å utleve sine interesser er populært
     (Dagbladet 19.07.2009/12)
  • onkler med behov for å utleve guttedrømmen
     (Tidens Krav 15.11.2016/23)
2 
i adjektivisk perfektum partisipp
 
utlevd
,
utlevet
 som har levd et langt (utsvevende) liv
; eldet og svak
; gammel
SITATER
  • derfor blev det også av én [Abraham], og det en utlevd, avlet så mange som himmelens stjerner
     (Hebr 11,12; 2011: én mann, som … var uten livskraft)
  • [den] udlevede papegøjes beengitter
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 220)
  • jeg er et gammelmandsbarn – og dertil en udlevet mands – eller en affældig da
     (Henrik Ibsen Samlede verker XI 515)
  • far var en gammel udlevet levemand af en kaptein
     (Arne Garborg Trætte Mænd 23 1891)
     | jf. levemann
  • sikkert var der nogen ung ridder i hans hird, som gjerne vilde egte denne gamle utlevede kvinde for at utfri kongen
     (Sigrid Undset Fortællinger om kong Artur og ridderne av det runde bord 112 1915)
  • hans udlevede pergamentansigt sank ligesom sammen i en slap halvfjollet ligegladhed
     (Aftenposten 13.10.1914/3 Øvre Richter Frich)
     | fra kjellerføljetongen «Havets øine»
2.1 
som ikke lenger er frisk, produktiv
; avleggs
; degenerert
 | jf. overleve
EKSEMPEL
  • en utlevd kultur
SITAT