Det Norske Akademis Ordbok

unngå

unngå 
verb
MODERAT BOKMÅLunngåelse
verbalsubstantiv
unngåelse
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet med prefikset unn- av gå; etter middelnedertysk entgān, tysk entgehen; se også unngåelse
BETYDNING OG BRUK
1 
(sørge for å) slippe å oppleve, utsettes for (noe vondt, farlig, ubehagelig)
EKSEMPLER
  • han unngikk så vidt å bli overkjørt
  • – kommer du på møtet? – ikke hvis jeg kan unngå det
SITATER
  • [de] som undgik hungersdøden
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 46)
  • [han] sørgede altid for selv at undgaa slag, medens han gav de andre
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 33)
  • undgå kassemangel og underballance
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 320)
  • jeg kan ikke undgaae min skjæbne
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 382)
  • sin bestemmelse kunde jo ingen undgaa
     (Amalie Skram Samlede Værker II 50)
  • man vil undgå isgang iår
     (Dagsposten 1936/78/3/3)
  • hun undgår nu ikke de 27 dagers ubetinget fengsel
     (Aftenposten 1938/456/6/5)
  • hun prøver å unngå vannpyttene
     (Victoria Kielland I lyngen 36 2013)
UTTRYKK
man unngår ikke sin skjebne
ordtak
 man kommer ikke utenom det som er forutbestemt
2 
(prøve å) holde seg borte fra, slippe å se eller møte, unndra seg (noen, noens blikk e.l.)
EKSEMPEL
  • de unngår hverandre
     | lar være å møtes
SITATER
  • [hun] søger at undgå ham
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 82 1873)
  • [Allmers] undgår hendes øjne
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 119 1895)
  • hun [så] over til mig, men da undgik jeg hende
     (Jonas Lie Den Fremsynte 91 1873)
  • siden har jeg møtt ham på ny, selv om han unngår meg
     (Jens Bjørneboe Stillheten 89 1973)
2.1 
(med vilje) avholde seg fra (noe galt eller uheldig)
; sky
SITATER
  • undgaa taktbrud i rytmen
     (Nyt Tidsskrift. Ny række 1895/136 Knut Hamsun)
  • selv om de gamle unngår overdådige festmåltid, kan de fremdeles finne glede i gjestebud
     (Kjell Arild Pollestad Anklaget 33 2011)
2.2 
la være (å gjøre, medvirke til noe)
EKSEMPLER
  • han kunne ikke unngå å høre samtalen
  • han unngikk omhyggelig å svare direkte på spørsmålet
SITAT
  • [man] undgår [vanskelig] stadig at dra med sig sne ind på gulvet
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet II 18 1897)
3 
ikke bli oppfattet av
; gå (noen) forbi
; unnslippe
SITATER
  • Sophies farvevexling ved hans indtræden undgik ham
     (Camilla Collett Amtmandens Døttre II 111 1855)
  • det har ikke undgåt hende, at vi læste de samme bøger
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 101 1886)
  • der pleiet ikke meget at undgaa Sira Eiriks øine
     (Sigrid Undset Kransen 51 1920)
     | det var ikke mye som Sira Eirik ikke så
  • små detaljer som undgår en ved lesningen
     (Stavanger Aftenblad 1931/20/9/5)
  • Gunda dasker ham på låret; det unngår ikke de fire grådressedes oppmerksomhet
     (Per Qvale Trabant 103 2013)