Det Norske Akademis Ordbok

tydning

tydning 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; tydningen, tydninger
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
tydningen
ubestemt form flertall
tydninger
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ty:`dniŋ]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til tyde, avledet med suffikset -ning
BETYDNING OG BRUK
1 
det å tyde, tolke
SITATER
  • misvisende tolkning og tydning
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 313)
  • jeg innbildte meg at jeg visste noe om tegn og tegns tydning
     (Terje Stigen Katedralen 152 1987)
1.1 
resultat av tydning
; utlegning
; tolkning
EKSEMPEL
  • offentliggjøre en ny tydning av en innskrift
SITAT
  • på 1600-tallet framla en lærd og … framstående jesuittpater følgende tydning av til sammen sju hieroglyftegn
     (Kjersti Ericsson Paradisfugl 80 2000)
2 
litterært
 betydning
SITATER
  • det er vrøvl i ordets sanne tydning
     (Bjørnstjerne Bjørnson Brytnings-år I 249)
  • en hemmelighedsfuld kreds, hvor alt havde sin egen tydning og dunkle sammenhæng
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 443)