tusle
verb
MODERAT BOKMÅLtuslet, tuslet, tusling 
preteritum
tuslet
perfektum partisipp
tuslet
verbalsubstantiv
tusling
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[tu`slə]
ETYMOLOGI
lydord; jf. tutle
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1
ofte om levende vesen man ikke ser
bevege seg varsomt, listende med svak lyd, som når vinden
rasler i tørt løv
| jf. tasle
SITATER
-
i mørket tusler det, som vil os ilde
-
jeg [fikk] høre der kom noget tuslendes bag mig paa gangstigen
-
her har du hørt det tusle om i natten
-
de tuslede alle kun som gjenfærd i skummerheden
-
det tusler eller hulker der ude i entréen
-
jeg føler [huggormen] i nærheden. Den tusler
1.1
ofte i ordpar sammen med ord med lignende betydning
SITATER
-
det taslet og tuslet i krokene
-
ungdommen langs efter svale stier lusker, de ’tusler og lister, skri’r paa letten saale
-
i sommernattens bleke dæmring puslet og tuslet det paa bænkene inde mellem trærne
2
om vind
rasle svakt, fint (i løv)
SITAT
-
over pladsen tusled vinden i febertræets slappe blade
3
(med svak lyd) pusle, sysle, stelle (med noe)
SITATER
-
[hun hørte] at der kom folk og gik og tuslet derinde
-
ungene tusler med hver sit længer borte i stua(Johan Bojer Samlede verker I 78)
4
(langsomt, stillferdig) rusle, streife rundt, omkring
; tuste
EKSEMPEL
-
er det du som går og tusler?
SITATER
-
renen tusler i sten og ur
-
huslæreren tusled nærsynt op i aasen og bestemte mose-arter
-
[gutten] gik og tuslet saa rart langsmed væggene(Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden V,1 64)
-
vi tuslet rundt blant munker og overpyntede tempelbygninger(Marita Liabø Mafia LBK 2004)
4.1
langsomt og stillferdig gå, begi seg (i en bestemt retning)
; rusle
EKSEMPEL
-
nå tror jeg det er på tide å tusle| forlate stedet
SITATER
-
[hun] tuslet barføtt og pjusket ind fra kammerset
-
[han nikket] sagtmodig og tuslet ut
-
vannet vårt krongler sig frem gjennem smale sund og tusler sig bort i dype viker
-
iført slåbrok tuslet han rolig inn på sitt rom