Det Norske Akademis Ordbok

tungsinn

tungsinn 
substantiv
BØYNINGet; tungsinnet
ETYMOLOGI
sammensatt av tung og sinn
BETYDNING OG BRUK
1 
det å være (sykelig) tungsindig
; melankoli
; depresjon
SITATER
  • den sykes haabløse tungsind
     (Sigrid Undset Vaaren 23–24 1914)
  • fatalismens tungsind
     (Nils Kjær Essays 140 1895)
  • ut fra et lignende behov for selvavsløring som Montaigne taler Anatole France til oss om tvil, sitt tungsinn, om tankens hovmodige dårskap og instinktets ydmyge visdom
     (Lorentz Eckhoff Førerne i vår tids franske litteratur 18 1928)
  • skillet mellom de to typer tungsinn, psykiatriens og estetikkens
     (Finn Skårderud Uro LBK 1998)
  • i lange perioder har [Bjørneboe] vært plaget av tungsinn
     (Tore Rem Født til frihet 534 2010)
2 
det å være tungsindig
; nedslåtthet
; sørgmodighet
; tristhet
SITATER
  • tungsinds ei, kun medynks er mit smiil
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 314)
  • overført
     
    jeg føres, hav, af dit store tungsind og slipper ned mine matte planer
     (Bjørnstjerne Bjørnson Arnljot Gelline 39 1870)
  • jeg sank hen i et dybt tungsind
     (Sigbjørn Obstfelder Skrifter II 102 1917)
  • overført
     
    min sjæl fanges af høstens tungsind
     (Carl Theodor Caspari Vildren 41 1905)